Annonce:
Annonce:

Lufthavn åbner for nye ruter

Københavns Lufthavn melder om øget efterspørgsel og åbner nu for nye flyruter

Københavns Lufthavn har oplevet stor nedgang i efterspørgslen på flyrejser som følge af coronapandemien. Nu melder lufthavnen dog igen om øget rejseaktivitet blandt danskerne. Se her, hvor du kan rejse hen under de nuværende europæiske restriktioner.
Annonce:
Følg Ferie

Coronakrisen har i særlig grad påvirket luftfartsbranchen, hvor al rejseaktivitet i perioder var lagt ned og sidenhen har kørt på lavt blus som følge af diverse restriktioner.

Nu melder Københavns Lufthavn imidlertid om, at der igen er sus under vingerne.

I takt med at rejserestriktionerne er blevet lempet, har flere danskere nemlig fået mulighed og mod på at flyve.

Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at der er øget efterspørgsel på både indenrigs- og udenrigsflyvninger, og at man forventer, at den positive udvikling fortsætter.

På den baggrund har Københavns Lufthavn nu meldt ud, at man forventer at åbne for fem nye ruter fra 30. september. Dermed kommer det samlede antal af flyruter fra Københavns Lufthavn op på 108

Nye afgange
De nye rejsedestinationer vil blive varetaget af forskellige flyselskaber. Her åbner Ryanair for to ugentlige afgange til Edinburgh, Skotland, mens Norwegian åbner for to ugentlige flyvninger til Dublin i Irland.

Dertil udvider SAS med tre flyvninger til Italien - en til Napoli og to til Firenze - samt fire afgange til Krakow, Polen.

Ifølge Morten Mortensen, ruteudviklingschef i Københavns Lufthavn, satser man på, at danskernes øgede rejselyst vil fortsætte ind i både efteråret og vinteren.

- Så derfor er det naturligvis rigtig godt, at vi løbende ser øget udbud i CPH fra flyselskaberne, som passagererne tager godt imod, siger Morten Mortensen i pressemeddelelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: