Lufthavn har skabt årets mindst festlige juletræ

Vilnius Lufthavn har skabt et juletræ udelukkende med passagerers konfiskerede genstande

Medarbejderne i Vilnius Lufthavn kom op med en skarp ide til at minde passagererne om, hvad de kan have med i håndbagagen. Foto: Petras Malukas / AFP
Medarbejderne i Vilnius Lufthavn kom op med en skarp ide til at minde passagererne om, hvad de kan have med i håndbagagen. Foto: Petras Malukas / AFP

Nogle bruger tusindvis af kroner, hvis ikke millioner, på at pynte festlige juletræer. Andre, for eksempel Vilnius Lufthavn i Litauen, går den modsatte vej, men stjæler alligevel opmærksomheden.

For måske har lufthavnen formået at skabe det mindst festlige juletræ i år.

Det 1,5 meter høje juletræ tog omkring fjorten dage at skabe. Det er lavet af grønne sakse og dekoreret med blandt andet lightere og lommeknive. Det skriver BBC.

Se også: Europas g-punkt: Ingen ved hvor det er

Træet er også pyntet med patroner, en kniv med blodstænk, en falsk pistol og så er stjernen i toppen af træet lavet ud af knivblade. Alle dele af træet er konfiskerede genstande fra passagerer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Juletræet er pyntet med legetøjspistoler, lightere og knive. Foto: Petras Malukas / AFP
Juletræet er pyntet med legetøjspistoler, lightere og knive. Foto: Petras Malukas / AFP

Forebyggende juletræ
- Målet er at sende et uddannelsesmæssigt budskab om vigtigheden af luftfartssikkerhed, siger en talsperson fra Vilnius Lufthavn til BBC.

Alle genstandene blev taget fra passagerer i sikkerhedskontrollen, derfor håber lufthavnen, at de med træet kan få passagererne til at lade de farlige genstande blive liggende derhjemme.

Se også: Smugler fed kat ombord på fly: Nu mister han 370.000 bonuspoint

- Hvis du ikke vil have dine personlige genstande på næste års juletræ, må du hellere tjekke kravene til bagagen, før du pakker til dit næste fly, siger talspersonen fra Vilnius Lufthavn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Træet skal gøre folk opmærksomme på, hvad de må tage med i hånbagagen. Foto: Petras Malukas / AFP
Træet skal gøre folk opmærksomme på, hvad de må tage med i hånbagagen. Foto: Petras Malukas / AFP

Håndbagageregler når du flyver fra en lufthavn i EU

- Du må ikke medbringe spidse og skarpe genstande i din håndbagage.

- Du må ikke i din håndbagage medbringe skydevåben og andre anordninger til affyring af projektiler.

- Du må gerne medbringe væsker og madvarer i din håndbagage, men de skal pakkes efter særlige regler.

- Du må ikke medbringe værktøj og stumpe genstande i din håndbagage.

- Eksplosive og brændbare stoffer må ikke medbringes hverken i håndbagage eller den indskrevne bagage.

- Du må ikke medbringe elektrochokapparater samt lammende eller bedøvende kemikalier i din håndbagage.

- Du må gerne medbringe mindre elektroniske genstande i din håndbagage. Du kan medbringe løse eller fastgjorte lithiumbatterier i din håndbagage, hvis de er under 100wh pr. stk.

Specielt ved lightere
Lightere må hverken bæres i håndbagage eller den indskrevne bagage.

- Du må gerne medbringe én 'almindelig' lighter pr. person, men du skal bære den på dig, f.eks. i en jakkelomme

- Du må ikke medbringe tændstikker, der kan stryges på alle overflader, cigarlightere eller de såkaldte Stormlightere (Blue Flame)

- Hvis du vil medbringe en genopfyldelig lighter, skal al væske i lighteren være absorberet.

Er du i tvivl inden rejsen, så tjek flypassager.dk eller kontakt flyselskabet for nærmere vejledning angående bagage.

Kilde: Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere