Luk øjnene og håb på det bedste: Pilot lander fly i blinde

En pilot måtte lande et fly med 121 passagerer i blinde, fordi gigantiske hagl havde smadret forruden, så han ikke kunne se

Så smadret var flyet efter haglvejret. (Video: Ruptly)

121 passagerer kan være taknemmelige for, at det lige præcis blev den ukrainske kaptajn ved navn Alexander Akopov, der skulle flyve dem fra den tyrkiske lufthavn Atlasglobal til Erkan i det nordlige Cypern i fredags.

Hans færdigheder som pilot reddede nemlig ikke blot de 121 passagerer, men også seks personer fra flypersonalet, da gigantiske hagl ti minutter inde på flyveturen smadrede forruden på det store Airbus 320-fly, så det var umuligt for Alaxander Akopov at se noget som helst.

Det skriver adskillige internationale medier – heriblandt The Sun og The Independent.

Den skræmmende hændelse fandt sted fredag, da en storm i Tyrkiet sendte 'hagl på størrelse med æg' direkte ind flyet, hvilket ikke blot smadrede ruden, men også deaktivede autopiloten, så Alexander Akopov selv måtte nødlande flyet med de mange grædende og skrækslagne passagerer i lufthavnen i Ataturk i Istanbul, som ellers var lukket ned på grund af det dårlige vejr.

På en video, der viser den 'blinde' landing, kan man høre et vidne chokeret sige: 'Han klarer den ikke, han klarer den ikke'.

Se billeder og video herunder:

To piloter suspenderet: Glemte alt om landingsstellet

'Det var svært, men...'
Heldigvis klarede Alexander Akopov den, og passagerer og flypersonalet brød angiveligt ud i jubel over den heroiske pilot, som dog - bogstaveligt talt - var meget nede på jorden over sin fantastiske landing:

- Jeg har fløjet i 30 år. Så du ikke flyet lande? Var det okay? Passagererne er i live. Det er normalt. Dette er vores professionelle pålidelighed, udtalte han efterfølgende til The Telegraph og fortsatte:

- Vores radar viste ikke vejrkatastofen. Det er derfor, det skete. Det var svært, men det vigtigste er, at folk er i live.

Alexander Akopovs heroiske landing er blevet anerkendt af den ukrainske præsident, Petro Poroshenko, som ikke blot lykønskede ham, men også overrakte ham en pris for hans utrolige handling.

Ifølge The Telegraph varede stormen blot 20 minutter, men den formåede alligevel at forårsage trafikkaos og øversvømmelser. Hele 7.000 nødhjælpsarbejdere blev indkaldt for at rydde op efter stormen.

Ryanair-topchef raser over kunder: Stop med at brokke jer!