Luksushotel tilbyder overnatning med elefanter

Et thailandsk luksushotel tilbyder nu deres gæster en unik mulighed for at sove med elefanter i junglen

To gennemsigtige bobler gør det muligt for gæsterne at sove iblandt elefanter i den thailandske jungel. Foto: Anantara Golden Triangle Elephant Camp & Resort
To gennemsigtige bobler gør det muligt for gæsterne at sove iblandt elefanter i den thailandske jungel. Foto: Anantara Golden Triangle Elephant Camp & Resort

Et thailandsk luksushotel tilbyder nu deres gæster, at de kan sove ude i junglen sammen med en stor elefantflok.

Sådan en elefant kan være en ret tung krabat at få med i seng. Men det skal gæsterne ikke bekymre sig om. De vil hverken blive mast eller skubbet ud af sengen, for de vil ligge beskyttet under en såkaldt 'Jungle Bubble' - et gennemsigtig kugleformet hus med et luksuriøst hotelværelse indeni.

Ifølge hotellet, Anantara Golden Triangle Elephant Camp & Resort, er de det første hotel i verden, som tilbyder deres gæster muligheden for at sove sammen med elefanter i dyrets naturlige omgivelser. Det skiver Anantara Golden i en pressemeddelelse.

Resortet er kendt for at være et tilflugtssted for tidligere thailandske gadeelefanter. Ifølge resortet er der lige nu 60 elefanter på deres grund. Som en del af opholdet tilbyder resortet også guidede ture i junglen, hvor man kan lære mere om elefanternes liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Om natten kan gæsterne ligge i sengen og se, når elefanterne går forbi. Foto: Anantara Golden Triangle Elephant Camp & Resort
Om natten kan gæsterne ligge i sengen og se, når elefanterne går forbi. Foto: Anantara Golden Triangle Elephant Camp & Resort

Ferie Elefant kvaser bil med passagerer indeni  

Gennemsigtige bobler
Boblerne er gennemsigtige, så man kan se ud på elefanterne hele tiden. Dog har hotellet taget højde for, at mange mennesker gerne vil holde deres toiletbesøg privat for andres øjne, omend det kun er elefanters. Badeværelserne er derfor ikke transparente.

Indtil videre er der opført to Jungle Bubbles på nogle høje trædæk, hvilket giver en god udsigt, når elefanterne går forbi. En overnatning for to personer starter ved en pris på omkring 3970 kroner.

Anantara Golden Triangle Elephant Camp & Resort ligger i det nordlige Thailand lige på grænsen til Laos og Myanmar.

16 kommentarer
Vis kommentarer