Lumre vovehalse: Så mange drømmer om sex på flyet

Sex derhjemme i sengen er åbenbart for kedeligt. Størstedelen af os drømmer nemlig om at benytte flytoilettet i stedet

Sidste år gik en video af britiske Shaun Edmondson, der havde sex med en fremmed kvinde, viralt. Se videoen her.

Flytoiletter lyder umiddelbart en anelse usexede og ukomfortable, men ikke desto mindre viser en spritny undersøgelse foretaget af det internationale datingsite 'Saucy Dates', at langt størstedelen af os drømmer om at benytte flytoilettet til at blive en del af den såkaldte Mile High Club, hvor man har sex 10 km over jorden.

'Saucy Dates' har udspurgt 11.000 bruger om deres lyst til et sex-eventyr om bord på et fly, og resultaterne viser, at hele 78 procent af dem ønsker noget så eksotisk som fly-sex.

Det skriver News.com.au, som har fået et indblik i undersøgelsen.

På trods af de store drømme, er det dog kun 5 procent af de adspurgte, der rent faktisk har formået at blive medlem af den eksklusive klub. Ud af disse har 37 procent delt oplevelsen med deres partner, 30 procent af dem har fornøjet sig med en fremmed, 15 procent har haft flysex med en ven/veninde og hele 18 procent har formået at lokke en fra flypersonalet med på en hyggelig omgang.

En af disse passagerer, der har haft sex med en fra personalet, er en 39-årig mand, som forførte en nylig single stewardesse:

- Jeg overhørte hende sige til en ven, at hun ikke havde haft sex længe, fordi hun havde slået op med sin kæreste, så jeg lagde an på hende i lidt tid, og til sidst spurgte hun mig, om jeg ville med ud på toilettet og have sex, fortæller den mandlige bruger på 'Saucy Dates'.

Se også: Tysk flyselskab advarer sine piloter: I må ikke dele sex-videoer af stewardesserne!

Så lang tid tager fly-sex
Selvom man skulle mene, at den hæmningsløse sex i skyerne skal gå hurtigt for at sikre, at man ikke bliver opdaget, så viser datingsitets undersøgelse dog, at medlemmerne af Mile High Club gav sig nogenlunde god tid til de seksuelle udskejelser.

Størstedelen af dem brugte nemlig minimum 10 minutter til den forbudte akt, og 59 procent af dem benyttede det usexede flytoilet til at udfolde sig. Mere overraskende er det dog måske, at hele 31 procent af de adspurgte ikke engang gad at rejse sig for at skjule aktiviteterne, men i stedet bare havde sex i flysædet.

- Vi var på en lang flyvetur til Dubai, så vi skubbede armlænet op og gemte os under tæpperne. Det var fantastisk, fortæller en af de adspurgte i undersøgelsen.

Udover toilet-sex og flysæde-sex sneg 9 procent sig ud ved flykøkkenet, og 1 procent benyttede cockpittet til akten.

VietJet Air bliver hvert år svinet til for deres årlige kalender med letpåklædte kvinder. Nu får selskabet også hug for et bikini-show om bord på et af deres fly. Foto: VietJet Air Ferie - 30. jan. 2018 - kl. 10:02 Kritikken hagler ned over flyselskab: Bød fodboldhold velkommen med bikini-show

Fanget med bukserne nede
Det er dog ikke risikofrit at blive medlem af den eksklusive klub, for det er bestemt ikke alle, der slipper afsted med at have sex på flyet uden at blive opdaget.

Undersøgelsen viser nemlig, at 13 procent af dem, der havde sex på flytoilettet, blev opdaget. 14 procent blev opdaget i sæderne, og 21 procent blev opdaget ved flykøkkenet.

En af dem, der er blevet opdaget under akten, er en 48-årig mand:

- Da vi var ved at være færdige, bankede en stewardesse på og sagde, at vi skulle gå tilbage til vores sæder. Hun sagde ikke mere om bord på flyet, men ved gaten, da vi var landet, trak hun mig til side og sagde, at jeg aldrig skulle gøre den slags igen.

Se også: Tvang kvinde til at sidde ved siden af onanerende mand på fly

Var kæreste utro med fremmed kvinde
Det er altså ifølge undersøgelsen ikke sjældent, at tændte passagerer bliver fanget i akten, men det er alligevel sjældent, at udskejelserne rammer overskrifterne verden over.

Ikke desto mindre var det tilfældet sidste år, hvor den dengang 31-årige Shaun Edmondson havde sex i flysædet med kvinde, der sidenhen viste sig ikke at være hans kæreste.

Hun sad nemlig hjemme i England og opdagede utroskaben, da historien gik viralt på de social medier, som du kan læse mere om herunder:

Foto: SWNS.com Ferie - 13. jun. 2017 - kl. 09:39 Nyt om sex-stunt på fly: Manden var sin gravide forlovede utro

Chokerede medpassagerer filmede dengang Shaun Edmondson i aktion, og videoen blev efterfølgende nævnt i adskillige internationale medier - heriblandt Ekstra Bladet.

Du kan se videoen i playeren øverst oppe.

Han var den første...
Som lidt ekstra bonusinfo så blev det allerførste medlem af The Mile High Club angiveligt indviet i 1916.

Det var piloten Lawrence Sperry, der eftersigende gav flyvetimer til en velhavende kvinde, og de var ifølge historien så tiltrukkede af hinanden, at de ikke kunne holde fingrene fra hinanden, da Lawrence Sperry testede autopiloten.

Desværre gik det galt, og flyet styrtede ned i South Bay, hvor parret blev fundet uden tøj på af to andejægere.

Begge to slap udskadte fra styrtet, og Lawrence Sperry nægtede efterfølgende, at det var på grund af seksuelle udfoldelser, at de ikke havde tøj på. Han påstod i stedet, at de havde tabt tøjet i styrtet, hvilket mange ikke troede på, og derfor blev Mile High Club en realitet.

Det er ikke første gang, at komplet fremmede vælger at have sex med hinanden om bord på et fly. Sidste år gik en video af britiske Shaun Edmondson, der havde sex med en fremmed kvinde, viralt. Ferie - 20. mar. 2018 - kl. 21:54 Fanget med bukserne nede på flytoilettet: Kvinde gav fremmed mand et blowjob

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere