Måske første gang: Sjælden pelikan set i Danmark

En vild hvid pelikan er i weekenden blevet set i Danmark - måske for allerførste gang

Denne hvide pelikan er blevet set flere steder i Danmark. Foto: Blåvand Fuglestation
Denne hvide pelikan er blevet set flere steder i Danmark. Foto: Blåvand Fuglestation

- Det er fantastisk stort, siger Bent Jakobsen, leder af Blåvand Fuglestation, til Ekstra Bladet.

Han var én af de mange fugleentusiaster, som i weekenden var så heldig at se en hvid pelikan på dansk jord.

Den hvide pelikan blev spottet både lørdag og søndag ved Filsø, og det er ifølge Bent Jakobsen højst sandsynligt første gang, at en vild hvid pelikan er blevet set herhjemme.

Ferie - 14. maj. 2019 - kl. 20:18 Kæmpehval stiger op af dybet

- Der har været enkelte hvide pelikaner i landet før, men det er højst sandsynligt undslupne fugle, som har været i fangenskab. Den er meget sjælden herhjemme, siger han.

- Denne er formentlig født sidste år. Den var helt ren i fjerdragten, og den havde ikke ringe på, så vi har god grund til at tro, at den er vild. Den blev først set i Tyskland, så Filsø og så i Vejlerne ved Thy, fortæller Bent Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fuglen blev både set siddende tæt ved et fugletårn, ligesom den også var oppe at flyve. Foto: Blåvand Fuglestation
Fuglen blev både set siddende tæt ved et fugletårn, ligesom den også var oppe at flyve. Foto: Blåvand Fuglestation
 

Skal godkendes
Bent Jakobsen fortæller, at den videre proces nu er, at det skal godkendes af Dansk Ornitologisk Forening, om der var tale om den første vilde hvide pelikan i Danmark.

- Hvis den bliver regnet som en vild fugl, så er det første gang. Der skal være fotos ogs en beskrivelse af fuglen, og så vurderer et udvalg i foreningen, om det er en vild fugl, siger Bent Jakobsen, der er optimistisk omkring godkendelsen.

Ferie - 19. jun. 2019 - kl. 20:46 Skræmmende! Kæmpe-blæksprutte angriber dykker

Mange fugleentusiaster nåede i weekenden forbi Filsø for at forsøge at få et glimt af pelikanen. Ifølge Bent Jakobsen var der fuglekiggere fra hele landet.

- På et tidspunkt var den oppe at flyve. Mågerne fløj omkring og dykkede ned mod den, som de ville gøre, hvis det var en ørn. Pelikanen vendte så om og kom tilbage til søen, hvor den lagde sig bag en ø. Og så var den pludselig væk, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge Bent Jakobsen yngler den hvide pelikan i det sydøstlige Europa og Tyrkiet.

Pelikanen er spottet i Vejlerne i Nordjylland i dag, mandag 24. juni.

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere