25-årige Abdullah Adel Kadhmbadman døde mandag i en bungy jump ulykke i Phuket. Elastikken sprang af ankel-remmen. Det skriver den lokale avis Phuket Wan.
Abdullah Adel Kadhmbadman var alene på ferie på Phuket, da han besluttede at bungy jumpe fra toppen af en kran i Patong.
Tåge-tsunami skræmmer i New Jersey
Første del af springet gik helt efter bogen. Abdullah dykkede de 55 meter ned og svingede op igen. Men ved springets andet dyk sprang elastikken af ankel-remmen, og i stedet for at ramme ned i sikkerhedspoolen, som var sat op under kranen, landede Abdullah Adel Kadhmbadman på jorden. Faldet resulterede i, at han brækkede nakken.
Efter ulykken ringede de ansatte hos bungy-selskabet ikke efter en ambulance, men fragtede i stedet selv den hårdt tilskadekommende mand til hospitalet, hvor han døde.
Spar penge: Lej kør-selv bilen i Tyskland
Borgmesteren i Patong, Chalermluk Kebsurb, fik bungy-selskabet lukket ned straks efter ulykken og understregede over for Phuket Wan, at hun i juni sidste år beordrede selskabet til at opgradere deres udstyr.
Flyselskab til muslimsk kvinde: En uåbnet dåse-cola kan være et våben
Det er siden ulykken kommet frem, at selskabet, der har inviteret turister til at prøve Phukets højeste bungy jump de seneste 13 år, ikke var registreret og heller ikke havde den nødvendige forsikring.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.