De fleste ville holde sig langt væk fra en levende skorpion. Men de kan faktisk blive en ret indbringende forretning.
En kinesisk mand havde pakket omkring 200 skorpioner ind i plastikbokse, da han skulle forlade Sri Lanka, men blev stoppet i tolden i Bandaranaike Internationale Lufthavn tæt på hovedstaden Colombo.
Flypassager fanget med levende slange i bukserne
Myndighederne i Sri Lanka mener, at manden planlagde at udtrække skorpionernes gift for at sælge det i Kina. Det skriver The Independent.
Det er på grund af giftens markedspris, at mange ser en lukrativ forretning i skorpionerne. Ifølge Business Insider koster en gallon, som svarer til 3,78 liter, omkring 39 millioner dollars.
I de seneste år har forskere fundet ud af, at stofferne i skorpionens gift kan bruges effektivt i forskelligt medicin.
Den kinesiske smugler fik en bøde på et beløb, der svarer til 3683 kroner, og fik ellers lov til at fortsætte hjemrejsen - dog uden skorpionerne.
Kæmpe bøde: Mand havde 4.788 levende igler i håndbagagen
Stigende marked
Sri Lanka er hjem for 18 forskellige skorpionarter, hvor en af dem er fatal for mennesker. Den hedder hottentotta tamulus, og er også kendt som den indiske røde skorpion.
Ifølge myndighederne i Sri Lanka er smugling af vilde dyr blevet en 'lukrativ forretning'.
Forklædt som chokolade: Smuglede skildpadder
Selvom eksporten af reptiler har været forbudt siden 1993, så er der kommet flere dokumenterede salg, auktioner og reklamer for disse arter. I Europa bliver de hovedsageligt solgt som kæledyr.
Langt de fleste skorpioner er ufarlige for mennesker. Normalt giver deres stik giver kun lokale virkninger, såsom smerte eller hævelser.
Ferieparadis eller torturhelvede? Delfiner får trukket tænderne ud for turisterne
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.