Mangler du penge? Her er syv skatte der aldrig er fundet

En god ferie kan handle om andet end blot at blive solbrændt og plaske i poolen

Der er masser af skatte, der venter på at blive fundet. Foto: AP/ROLAND WEIHRAUCH
Der er masser af skatte, der venter på at blive fundet. Foto: AP/ROLAND WEIHRAUCH
Følg Ferie

Er du vild med filmene om skattejægeren Indiana Jones, der rejser rundt i verden og leder efter forsvundne skatte?

Og gibber det i kroppen, når du hører om den endnu ikke fundne nazi-skat ’Ravkammeret’, der har en anslået værdi på 2,8 milliarder kroner - en skat som forsvandt sporløst under Anden Verdenskrig?

Så er der ifølge Fox News syv steder i verden, som du bør undersøge nærmere. Her har du mulighed for at finde svunden rigdom, som stammer fra blandt andet bibelsk tid, pirater og tidligere ejere af tobaksplantager.

Fandt skat på sunket skib
Hører du til dem, der mener, at det med at finde en skat kun er noget, der sker på film, så er det måske på tide at tænke nyt.

Sidste år fandt den amerikanske Eric Schmitt og hans familie for anden gang rigdom på havets bund. Det skriver Daily Mail.

Familien havde i to år afsøgt området omkring Floridas kyst, hvor en spansk flåde i 1715 sank, da den forulykkede i en orkan.

Med deres bjergningsfartøj 'Arr Booty' fandt familien 51 guldmønter og en 12 meter lang guldkæde til en værdi af en million dollars.

Skulle dele gevinsten
Familien Schmitt fik dog ikke lov til at beholde hele gevinsten selv. I Florida er der en lov, som påbyder, at 20 procent af fundne skatte skal udstilles på museer.

Resten skulle familien dele med smykkevirksomheden 1715 Fleet – Queens Jewels LLC, der ejer området, hvor den spanske flåde sank. Imod indgåelse af kontrakt om ligelig fordeling af udbytte, kan man dog få lov til at dykke efter skatten på en virksomheds område.

9-årig tilbageholdt: Mistænkt for at bære bombe i lufthavn  

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+