Masser af billige afbudsrejser i sommerferien

Der er masser af billige afbudsrejser i de første uger af skolernes sommerferie

Masser af billige afbudsrejser i sommerferien

Overblik: Her kan du rejse hen.

Skal, skal ikke?

Mange danskere venter i år til sidste øjeblik med at beslutte, hvordan de vil holde sommerferie.

Normalt ville det betyde færre og dyrere destinationer at vælge mellem, men ikke lige nu, hvor der stadig er masser af billige afbudsrejser på hylden.

Det viser et pristjek fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk.

- Det er tydeligt, at der er et stort udbud af charterrejser til nogle af danskernes mest populære rejsemål, siger direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.

- Den absolutte højsæson starter nu, og priserne er allerede under pres.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Fra København

28. juni: 8 dage i Alanya i Tyrkiet på 3-stjernet hotel - 998 kroner

29. juni: 8 dage på Skiathos i Grækenland på 2-stjernet hotel - 1195 kroner

30. juni: 8 dage på Gran Canaria på uspecificeret hotel - 1395 kroner

28. juni: 8 dage på Cypern på uspecificeret hotel - 1995 kroner

Lige nu kan du bestille rejser til Grækenland med fly og hotel i otte dage for 1195 kroner og til Spanien for 1395 kroner.

- Det er meget attraktive priser, og jeg har ikke tidligere set rejser til Spanien og Grækenland i så lavt et niveau lige op til starten af skolernes sommerferie.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Fra Billund

27. juni: 8 dage i Alanya i Tyrkiet på 3-stjernet hotel - 998 kroner

30. juni: 8 dage på Fuerteventura i Spanien på uspecificeret hotel - 1998 kroner

28. juni: 8 dage på Cypern på uspecificeret hotel - 1795 kroner

28. juni: 8 dage på Kreta i Grækenland på 3-stjernet hotel - 1995 kroner

Om priserne kan holde sig på det nuværende lave niveau, kan du få et hint om, hvis du holder øje med vejrprognoserne. Det danske sommervejr er nemlig afgørende for befolkningens lyst til at rejse sydpå.

- Hvis vejret herhjemme står på typisk dansk sommer med regn, så kan det presse priserne op, fordi efterspørgslen stiger. Bliver det omvendt godt vejr i Danmark med høj sol og varme, så vil priserne typisk komme under yderligere pres.

Fra Aalborg

26. juni: 8 dage på Kreta i Grækenland på 3-stjernet hotel - 1973 kroner

29. juni: 8 dage på Mallorca i Spanien på uspecificeret hotel - 2595 kroner

Læs mere om restriktionerne for rejser til de store fire ferielande, Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland.