Annonce:
Annonce:

Matematikere har lavet den vildeste pubcrawl – kan du klare den?

Folkene bag ruten har sørget for, at du kan besøge 24.727 barer

Matematikere har lagt ruten til verdens vildeste pubcrawl. Foto: Ingolf Pompe/Polfoto
Matematikere har lagt ruten til verdens vildeste pubcrawl. Foto: Ingolf Pompe/Polfoto
Annonce:
Følg Ferie

Øl indtages ofte i rigelige mængder på ferien, og der er da også mange, der elsker at tage på en såkaldt pubcrawl, som bringer en rundt på feriebyens barer.

Men det er nok de færreste, der havde troet, at det var matematikere, der skulle opfinde den vildeste rute i verden.

Folkene bag kommer fra Waterloo University i Canada, og de har udregnet den korteste rute, hvorpå du kan opleve hele 24.727 barer i Storbritannien.

Det skriver News.com.au.

Ruten er fuldstændig gennemarbejdet, og du kan se og opleve den på forskningsholdet hjemmeside, der har kaldt projektet for UK24727.

Det tog forskerne, som er ledet af professor William Cook, hele to år at udregne ruten, og det er meningen, at den skal vise den absolut korteste gåtur rundt til alle de mange tusinde barer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ruten skulle gerne være den absolut korteste vej rundt til alle de mange barer. Foto: PR/Google Maps
Ruten skulle gerne være den absolut korteste vej rundt til alle de mange barer. Foto: PR/Google Maps

Annonce:

Bruges også af sælgere
Hele ideen til den episke pubcrawl stammer fra sælgerverdenen, hvor man i lang tid har arbejdet med teorien 'The travelling salesman problem' (TSP), som kort fortalt handler om sælgeren, der rejser fra dør til dør for at sælge sine produkter.

Her har ideen nemlig været at udarbejde den korteste rute mellem et hvilket som helst antal steder, for det er netop vigtigt for en sælger at kunne spare tid og nå forbi så mange potentielle kunder som overhovedet muligt. Det er også et redskab, som sælgerne kan bruge, når de skal levere varer.

Den optimale pubcrawl-rute har en længde på 45.495.239 meter, har forskerholdet bag forklaret.

Ruten har de siden plottet ind på et interaktivt Google Map, så du har rig mulighed for at afprøve forskernes teori – bare husk, at der gennemsnitligt er en time mellem hver bar, samt at hele ruten er dobbelt så lang som Jordens omkreds.

Syret kemi: Tis ødelægger verdens højeste kirke  

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: