Fyrværkeri, champagne og festglade mennesker. Der er ikke noget, som en god nytårsfest. Så hvorfor ikke holde så mange som muligt?
Det er selvfølgelig ikke alle, der elsker nytåret lige højt, men hvis du gør, så er der faktisk en relativ simpel måde at skyde nytåret ind hele to gange. Hvis du altså befinder dig i Samoa, som er en østat ude i Stillehavet.
Efter at have festet hele natten i Samoa, kan du stå op 1. januar og tage et fly hen ad eftermiddagen mod Amerikansk Samoa.
Helt frem til klokken 17 går der fly fra Fagali Internationale Lufthavn i hovedstaden Apia til Pago Pago i Amerikansk Samoa. Turen tager 35 minutter, og du vil derfor senest ankomme til Amerikansk Samoa 31. januar klokken 16.35.
Amerikansk Samoa er nemlig hele 25 timer bagud i forhold til nabostaten Samoa.
Er fyrværkeri farligt for flyene?
Samoa flyttede vest for datolinjen
Førhen var Samoa også det sidste sted, hvor man skød nytåret ind på Jorden. Men i 2011 flyttede Samoa sig om på den vestlige side af datolinjen, fordi staten hellere ville være tidsmæssigt i overensstemmelse med Australien og New Zealand, som er landets største handelspartnere. Men Amerikansk Samoa forblev altså på den østlige side af datolinjen, da det er et territorium under USA, og derfor er de et helt døgn bagud i forhold til deres naboer.
Tidszonen, der befinder sig lige vest for datolinjen, er nemlig den første tidszone, hvor datoen skifter i hvert døgn. Landene lige vest for datolinjen er derfor de første til at fejre nytår, og landene lige øst for datolinjen de sidste.
Når man passerer datolinjen mod vest, lægger man et døgn til, og hvis man rejser mod øst, trækker man et døgn fra.
Derfor kan du altså fejre nytår på øerne, som ofte bliver beskrevet som paradisiske, hele to gange.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.