Mekaniker saboterede fly

En flymekaniker saboterede et fly, fordi han ville tjene ekstra penge

En amerikansk flymekaniker har saboteret et fly for at få flere overarbejdstimer. Billedet er af to mekanikere, der reparerer en turbine. Foto: Colourbox
En amerikansk flymekaniker har saboteret et fly for at få flere overarbejdstimer. Billedet er af to mekanikere, der reparerer en turbine. Foto: Colourbox

En flymekaniker ved American Airlines med base i Miami International Airport blev arresteret torsdag i sidste uge.

Han er tiltalt for at sabotere navigationsudstyr på et fly med 150 passagerer.

Den 60-årige mekaniker, Abdul-Majeed Marouf Ahmed Alani, fortalte efterforskerne ved F.B.I., at han havde manipuleret med luftdatamodul-systemet på et fly, som skulle flyve fra Miami til Nassau på Bahamas.

Overvågningsbillede af kvinden, hvor spædbarnet ligger i bæltetasken rundt om hendes hofter. Foto: Philippines Bureau of Immigration Ferie - 7. sep. 2019 - kl. 09:14 Kvinde anholdt: Smuglede seks dage gammel baby i bæltetaske

Systemet holder øje med flyets hastighed og højde samt andre kritiske flydata.

Mekanikeren var angiveligt utilfreds med en konflikt mellem hans fagforening og arbejdssted. Konflikten havde kostet ham penge.

Derfor håbede manden, at han kunne få nogle overarbejdstimer og dermed tjene nogle ekstra penge, hvis han fiflede lidt med mekanikken. Det skriver The New York Times.

Se også: Kritik af miljøbevidst prins som flyver i privatfly

Fanget af overvågning
Da flyet skulle lette og motorerne kom i omdrejninger, fik piloterne en fejl-besked fra systemet og aflyste dermed takeoff.

Sikkerhedskameraer viste, at Alani havde fået adgang til systemet, som ligger lige under cockpittet, og der havde han lagt et stykke skum ind i udstyret, siger F.B.I.

Det var usædvanligt, at Alani overhovedet var i nærheden af flyet, fordi Alani normalt arbejdede i en hangar, hvor han reparerede fly, som var taget ud af drift.

Flyet fløj kun et par timer før fra Orlando til Miami. Det skulle kun havde skiftet en pære i cockpittet, før det skulle videre, siger efterforskerne.

Se også: Ryanair glemte flypassagerer, som var låst inde

To dage efter episoden anmeldte American Airlines hændelsen som sabotage til F.B.I.

Tyve års fængsel
I tiltalen står der, at 'det ikke var Alanis intention at forårsage skade på flyet eller dets passagerer, men at han var vred over tvisten mellem American Airlines og medarbejderne, fordi den påvirkede ham økonomisk'.

Se også: 130 fly aflyst: Mand gik ud ad den forkerte dør

I stedet er han nu tiltalt for med vilje at have ødelagt, beskadiget eller saboteret et fly og kan få op til 20 års fængsel, hvis han bliver dømt.

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere