'Mig-generationen' har brug for mere ferie

De såkaldte 'millennials' er den gruppe, som føler sig mest berøvet for ferie

De fleste unge føler, at de ikke kan holde nok ferie. På billedet er det unge mennesker, der fester i Sunny Beach. Foto: Thomas Larsen/Ritzau Scanpix
De fleste unge føler, at de ikke kan holde nok ferie. På billedet er det unge mennesker, der fester i Sunny Beach. Foto: Thomas Larsen/Ritzau Scanpix

De bliver kaldt narcissistiske sløve bananer, som hellere vil posere til en selfie frem for at tage arbejdshandskerne på. Men faktisk viser en undersøgelse foretaget af Expedia, at de såkaldte 'millennials' - også kaldet 'mig-generationen' - er dem, der i højest grad føler, at de ikke afholder nok ferie.

Det skriver Lonely Planet.

Millennials er personer, som er født i årene mellem 1980 og 2000, hvor de ældste altså er i slutningen af 30'erne, og de yngste er ved at gøre sig klar til at indtage arbejdsmarkedet.

Men ifølge Expedias '2017 Vacation Deprivation'-rapport, skal de unge mennesker altså også gøre sig klar til at være en del af den gruppe, som føler sig mest berøvet for ferie, da hele 62 procent i den aldersgruppe mener, de ikke har nok feriedage om året.

Det er dog ikke, fordi de bruger al tiden på at flade ud på sofaen, lyder konklusionen i rapporten. Faktisk er 'mig-generationen' den gruppe, som i gennemsnit har ret til færrest feriedage, og de er samtidig den gruppe, som med størst sandsynlighed kunne finde på at forkorte deres ferie, hvis de har travlt på arbejdet.

Se også: Her skal du lægge din ferie: 13 feriedage giver 23 fridage i træk

Hver anden dansker er utilfreds
Den globale online rejseudbyder har undersøgt rejsevanerne hos mere end 15.000 voksne i 30 lande, og selvom danskerne er et af de lande, som har ret til flest dage væk fra job, kan vi ikke ånde lettet og afslappet op, for hele 51 procent af os føler alligevel, at vi trænger til ekstra feriedage.

Norge er det land, hvor de er mest tilfredse med antallet af feriedage. Blot 38 procent føler, de har brug for flere feriedage.

Sydkorea indtager førstepladsen (på den dårlige måde) og er med længder det land, hvor indbyggere føler, de ikke har nok mulighed for at rejse afsted på ferie.

Hele 81 procent af de adspurgte sydkoreanerne mener, de har behov for flere feriedage. På andenpladsen ligger franskmændene med 66 procent med blot 1 procent ned til Malaysia på tredjepladsen, hvor 65 procent mener, de ikke har feriedage nok.

Hvor vi danskere i gennemsnit har ret til 30 feriedage om året, som vi cirka benytter 28 af, så ser det helt anderledes ud i Sydkorea, hvor de i gennemsnit har ret til 15 feriedage, men kun benytter de 10.

Også i USA har de fleste folk problemer med at finde tid til ferie i deres travle vagtplaner. Omkring halvdelen af amerikanerne føler, de ikke har mulighed for at holde ferie, og det estimeres, at amerikanerne spildte hele 462 millioner feriedage sidste år, fordi de ikke havde tid, råd eller mulighed for af afholde dem.

I USA har amerikanerne ret til 15 feriedage om året, af hvilke der i gennemsnit blev benyttet 12.

Se listen: Så utilfredse er de forskellige lande

De 15 mest ultilfredse lande:

Sydkorea 81% mener, de ikke har nok ferie

Frankring 66%

Malaysia 65%

Hong Kong 64%

Indien 60%

Forenede Arabiske Emirater 60%

Italien 56%

Mexico 56%

Argentina 54%

Australien 53%

New Zealand 53%

Canada 53%

Tyskland 52%

Belgien 52%

De 15 mindst utilfredse lande:

Norge 38%

Holland 39%

Irland 44%

Sverige 44%

Taiwan 44%

Finland 45%

Storbritannien 46%

Østrig 47%

Spanien 48%

Japan 48%

Thailand 48%

USA 50%

Danmark 51%

Schweiz 52%

Brasilien 52%

Se også: Brokkede sig over kolleger: Firma giver ikke-rygere en uges ekstra ferie

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere