Mille faldt for farlig ferie-trend: - Jeg var bange for jeg skulle dø

En lille uskyldig hennatatovering på overarmen var tæt på at sende Mille Lund Jensen i koma, og i dag må hun leve med konsekvenserne

I dag skal Mille Lund Jensen tage alle forholdsregler, når hun køber cremer, tøj og makeup.  Foto: /ritzau/René Schütze
I dag skal Mille Lund Jensen tage alle forholdsregler, når hun køber cremer, tøj og makeup. Foto: /ritzau/René Schütze

Hvert år falder glade turister for tilbuddet om en lille midlertidig henna-tatovering, når de er ude og rejse. Men eksperter advarer om den umiddelbart uskyldige ferie-trend, for konsekvenserne kan blive store og livsvarige.

25-årige Mille Lund Jensen er en af de danskere, der i dag må leve med de konsekvenser, der kan være ved at få en sort henna-tatovering på en ferie. Konsekvenser, der næsten sendte hende i koma.

Den gode og den onde hennatatovering

En hennatatovering er en midlertidig tatovering, som bliver lavet med hennafarve. Den klassiske hennatatovering er brun-orange, og her er risikoen for en allergisk reaktion minimal. Den sorte hennatatovering er blandet op med et sort farvestof kaldet PPD. Risikoen for at udvikle allergi er høj ved sorte hennatoveringer.

Kilde: Jeanne Duus Johansen, centerleder for Videncenter for Allergi

Som otteårig er Mille på ferie med sine forældre i Egypten, da hun får lavet lavet en hennatatovering på sin overarm. En lille bitte kat. I første omgang begynder hendes hud at klø og rødme en smule, men det er hverken 'voldsomt eller forstyrrende, beskriver hun.

Da hun kommer hjem, begynder hun at reagere på forskellige andre ting, og hendes læge laver en allergitest på hendes ryg. En test, de kort efter bliver nødt til at afbryde:

- Den blev simpelthen afbrudt, fordi jeg slog så meget ud. Jeg fik åbne sår under allergi-testen, og der bliver jeg så klar over, at jeg er blevet allergisk overfor PPD, fortæller Mille Lund Jensen.

PPD - Det farlige sorte farvestof

'PPD', også kaldet p-phenylenediamine, er den sorte farve i hennatatoveringer, og stoffet er stærkt allergifremkaldende. Derfor er det ulovligt at blande PPD i hennafarve i EU, fordi der ikke er kontrol med, hvor meget der bliver blandet i. Alligevel sker det flere steder.

Farvestoffet er så potent et allergen, at folk reagerer et par dage efter, de har fået det på huden. Rødme, kløe og blæredannelse er klassiske tegn på en allergisk reaktion i forbindelse med en hennatatovering, og får man en sådan, skal man straks søge behandling ved en hudlæge.

PPD finder man i øvrigt i stort set alle typer hårfarve.

Kilde: Jeanne Duus Johansen, centerleder for Videncenter for Allergi

Mille indretter herefter sit liv efter efter allergien, men da hun fylder fjorten begynder hun at drømme om at farve sine lyse lokker mørke ligesom sine jævnaldrende. En drøm, hun er klar over må forblive uopfyldt, fordi hårfarve indeholder PPD.

En dag ringer Milles frisør med gode nyheder: Frisøren har haft besøg af en sælger, der kan levere hårfarve helt uden PPD. Mille får lavet en allergitest, og da der ikke er nogen tegn på reaktion, sætter hun sig i frisørstolen.

Få dage efter, at Mille har fået farvet sit hår, begynder hendes krop af skeje ud. Hendes hovedbund begynder at klø, og de næste par dage udvikler det sig.

- Det starter med, at jeg hæver op i den ene side af hovedet, men på det tidspunkt er det ikke noget vildt. Jeg kan huske, at jeg tænker 'hvis det bare er det her, kan jeg godt overkomme det', fortæller hun.

Men det den allergiske reaktion har endnu ikke vist sit fulde omfang:

- En morgen, præcis en uge efter turen til frisøren, vågner jeg, og jeg kan ikke se ud af mine øjne. Jeg kan slet ikke åbne dem. Jeg får svært ved at trække vejret, fordi min hals er så hævet.

Mille bliver akut indlagt Aalborg Sygehus, og så starter det, Mille beskriver som 'det meste forfærdelige, hun nogensinde har været udsat for'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Da Mille Lund Jensen ligger indlagt på Aalborg Sygehus, tager hendes forældre nogle billeder af hende til forsikringen. Her kan man tydeligt se, at hendes krop reagerer voldsomt på hårfarven. Foto: Privat
Da Mille Lund Jensen ligger indlagt på Aalborg Sygehus, tager hendes forældre nogle billeder af hende til forsikringen. Her kan man tydeligt se, at hendes krop reagerer voldsomt på hårfarven. Foto: Privat
 

På sygehuset vasker de konstant Milles hår, og hun modtager binyrebarkhormon i stride strømme, men alligevel får hun det kun værre. Lægen vil lægge hende i kunstigt koma, fordi de frygter for hendes vejrtrækning.

- Jeg kan huske det hele meget tydeligt. Jeg kan ikke se noget, men jeg hører jo alting. Det er helt forfærdeligt.

Der går ikke længe, før lægen kommer med endnu en dårlig nyhed: De vil klippe Milles hår af for at afhjælpe allergien. Mille hyler og græder helt vildt, fortæller hun. Lægen giver hende tre timer til at få det bedre, hvis trimmeren ikke skal i brug. Heldigvis får hun det en smule bedre, og efter tre dage bliver hun udskrevet.

- Jeg troede, jeg skulle dø
Mille er nu fyldt 25, men oplevelsen sidder stadig i hendes krop.

- Jeg er i høj grad mærket af den her oplevelse. Overrasket over, hvor bange jeg havde været. Jeg var bange for, at jeg skulle dø, fortæller hun og fortsætter:

- En ting var at skulle være indlagt og tanken om at skulle have klippet sit hår af, men det er ligeså meget de konsekvenser, der har været på lang sigt.

I dag kan Mille hverken tåle kunstigt sødemiddel eller hårfarve, og nogle gange reagerer hun også på farvet tøj og makeup:

- Jeg er varsom med alt i dag. Jeg tager altid mine forholdsregler. Alle cremer, al makeup, alting vender og drejer og tjekker jeg.

Når skaden er sket...

Er man først blevet allergisk over for PPD, er det for livet, og derfor skal man tage sine forholdsregler. Først og fremmest bør man danne sig et overblik over PPD's fætre og kusiner - Altså stoffer, der minder om PPD.

Det vigtige er, at man holder sig fra ting, der kan holde allergien i gang. Derfor anbefales det, at man:

- Undgår hårfarve.

- Undgår øjenbryns- og øjenvippefarve.

- Holder sig til lyst farvet tøj i naturmaterialer.

Kilde: Jeanne Duus Johansen, centerleder for Videncenter for Allergi

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.