Annonce:
Annonce:

Millioner samles til Jordens største religiøse fest

Over en million mennesker er samlet i det nordlige Indien til den religiøse festival Kumbh Mela

Kumbh Mela er en pilgrimsfærd og en af hinduernes vigtigste højtider. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
Kumbh Mela er en pilgrimsfærd og en af hinduernes vigtigste højtider. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ferie

Mens vi i Danmark har et forsamlingsforbud, der forbyder mere end fem personer at samle sig i det offentlige rum, har Indien nu indledt den religiøse festival Kumbh Mela, der er kendt som verdens største forsamling af mennesker.

Festivalen er så stor, at den ifølge det britiske opslagsværk Encyclopædia Britannica samlede mere end 60 millioner mennesker i 2001.

Helt så vildt kommer det ikke til at gå for sig i år, hvor det indiske medie NDTV blot forventer deltagelse af 'millioner'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hindu-pilgrimme bader i den hellige flod Ganges i håb om at rense sjælen. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
Hindu-pilgrimme bader i den hellige flod Ganges i håb om at rense sjælen. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
 

Ifølge BBC skaber det stor bekymring, at den hinduistiske pilgrimsfærd finder sted, mens pandemien stadig raser.

Godt nok er Indien langt fra blandt de hårdest ramte lande i verden, men mange frygter, at værtsbyen Haridwar kan blive arnested for en ny smittebølge.

Forskere opdager verdens ældste hulemaleri af dyr

Annonce:

Badede uden mundbind
De første pilgrimme ankom onsdag eftermiddag og hoppede kort efter i Ganges-floden for at bade i det hellige vand.

Badeseancen er en central del af Kumbh Mela og menes at rense krop og sjæl.

Selv om myndighederne har opfordret til at bære ansigtsmaske og holde afstand, var det dog kun et mindretal, der fulgte rådene, beretter lokale journalister.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hverken ansigtsmasker eller social afstand ser ud til at have været et tema blandt de badende pilgrimme. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
Hverken ansigtsmasker eller social afstand ser ud til at have været et tema blandt de badende pilgrimme. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
 

Normalt varer Kumbh Mela tre og en halv måned, men i år er festivalen barberet ned til halvanden måned på grund af pandemien.

Ekstra betjente vil nu blive indsat for at holde styr på de store menneskemængder.

Sensationelt fund: Troede den sidste var død

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: