Mor og syg baby smidt af fly: Medbragte livsvigtig ilt-tank

Forkert vejledning fik for nylig en ung mor og hendes lille søn smidt af et fly med retning mod Florida - årsagen var en livsvigtig ilt-tank

Yamile Quintero med sin syv måneder gamle søn. (Foto: Privat)
Yamile Quintero med sin syv måneder gamle søn. (Foto: Privat)

Det er altid en god idé for rejsende at tjekke, hvad man må have med ombord på flyet.

Men uanset hvor meget man forbereder sig, så kan det ende galt. Det måtte en mor fra Las Vegas erkende efter en uheldig oplevelse i lufthavnen.

Amerikanske Yamile Quintero havde glædet sig til at fejre sin første mors dag og skulle derfor ud at rejse med sin syv måneder gamle søn. Dagen skulle tilbringes med familien i Florida, men glæden fortog sig hurtigt. Det beretter det amerikanske medie ABC13.

Yamile Quintero havde boardet sit fly i McCarran International Airport i Las Vegas med sin lille, syge baby, sønnen Roman, da hun pludselig blev smidt af flyet igen.

- De tog min første Mors dag fra mig, siger hun til mediet om flyselskabet Frontier Airlines.

Se også: Passagerer raser ud: Dette irriterer folk mest på flyet

Lider af lungesygdom
Babyen, Roman, har en hjertemislyd og lider samtidig af en lungesygdom, der gør, at han ikke kan trække vejret uden hjælp fra sin ilttank.

Yamile Quintero havde derfor spurgt luftfartsselskabet forinden, om det var muligt at medbringe iltbeholderen.

- Hun (medarbejderen, red.) sagde: 'ja, det er fint, så længe den er transportabel, så er det ok', fortæller Yamile Quintero.

Men da hun sad i flyet, var det pludselig ikke i orden længere.

- Jeg fulgte alle procedurer, og alligevel blev jeg sparket ud af flyet, som var jeg en eller anden kriminel. Flere gange sagde jeg, at det var en transportabel ilttank. Og de sagde, det var fint, og det var det så ikke. Og så sparkede de mig ud af flyet og ydmygede mig, fortæller moren til ABC13.

Sådan ser Romans transportable iltbeholder ud. Han har svært ved at trække vejret uden. (Foto: Privat)
Sådan ser Romans transportable iltbeholder ud. Han har svært ved at trække vejret uden. (Foto: Privat)

Ikke godkendt ilttank
Luftfartsselskabet fortæller til det lokale medie KVVU, at iltbeholderen ikke er godkendt af det amerikanske FAA, Federal Aviation Administration.

- Vores medarbejder sagde ja til, at transportabel ilt er tilladt på flyet, men fortsatte med at sige, at hvis hun ville være sikker på, at hendes beholder var tilladt på flyet, så skulle hun tjekke hjemmesiden, forklarer Richard Oliver, en repræsentant for Frontier Airlines.

Yamile Quintero fastholder, at hun tjekkede alt, og at hun flere gange spurgte i lufthavnen ved både check-in og ved gaten.

- Vi undskylder i hvert fald for forvirringen, der fandt sted i lufthavnen, lyder det fra flyselskabet.

Yamile Quintero fortæller til Ekstra Bladet, at hun endte med at flyve til Miami med lille Roman, efter et andet flyselskab havde hjulpet hende med at finde en ny ilttank, der måtte bringes med ombord.

Hos det nye flyselskab fik hun hjælp til at finde en godkendt ilt-beholder, fortæller Yamile Quintero. (Foto: Privat)
Hos det nye flyselskab fik hun hjælp til at finde en godkendt ilt-beholder, fortæller Yamile Quintero. (Foto: Privat)
 

1 af 2 Det var disse billetter fra Frontier Airlines, der oprindeligt skulle have bragt Yamile Quintero og hendes lille søn til Florida. (Foto: Privat)
2 af 2 Yamile Quintero med sin syv måneder gamle søn. (Foto: Privat)
41 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere