Motelejer lurede mens gæster havde sex

I 30 år så tidligere motelejer Gerald Foos på, mens motellets gæster dyrkede sex – han påstår, at det var i 'forskningens tegn'

Motelejer, Gerald Foos, sad flere timer hver nat på loftet og lurede på motelgæsterne, mens de dyrkede sex. (Foto: Flickr/kev-shine)
Motelejer, Gerald Foos, sad flere timer hver nat på loftet og lurede på motelgæsterne, mens de dyrkede sex. (Foto: Flickr/kev-shine)

Når du er på ferie, tænker du sikkert, at det, der sker indenfor hotelværelsets fire vægge, forbliver privat. Men på det tidligere Manor House Motel i Denver, Colorado i USA var det ikke tilfældet, skriver The Sun.

I 30 år så den tidligere motelejer, Gerald Foos, nemlig på, mens motelgæsterne helt uvidende agerede seksuelle 'forsøgskaniner' for, hvad Foos selv kalder, 'sexforskning'.

Se også: Nye afsløringer: Her er de ansvarlige for MH17-styrtet

– Jeg er verdens bedste sexforsker. Jeg ved mere om sex, end nogen anden nogensinde har vidst. Folk har kaldt mig en vindueskigger og et kryb, men det var jeg ikke. Jeg var voyeur. Jeg redefinerede ordet voyeur, fortæller han avisen.

Gemte sig på loftet
Da Gerald Foos åbnede motellet i 1966, skar han huller på ca. 15x35 cm i loftet på samtlige af motellets 21 værelser. Han forklædte hullerne som udluftningskanaler ved at dække dem til med en skærm.

Loftsrummet kaldte han sit 'laboratorium', og her sad han i flere timer hver nat og så på og noterede, mens gæsterne havde sex.

Han udvalgte sine forsøgskaniner, når de checkede ind. Hvis gæsterne lignede nogen, der ville være særligt underholdende eller blot så godt ud, gav han gæsterne nøglerne til et af værelserne med 'udsigt'.

Se også: Ny lov: Her skal du tage dna-test før ferien

Gerald Foos overtalte også flere af sine egne venner til at overnatte, så han kunne observere dem i smug.

Seksuelle årsrapporter
Hvert år lavede Gerald Foos en slags årsrapport, hvor han nedfældede sin 'forsknings' konklusioner.

F.eks. så han i 1973 hele 184 mænd komme, mens kun 33 kvinder nåede klimaks det år. Han konkluderede desuden, at gruppesex blev mere populært i 1970'erne.

Konerne var med på ideen
Og motelejerens koner var også med på hele projektet. Hans første kone, Donna, var ofte med til at lure fra loftsrummet og var endda med til at installere skærmene over hullerne. Parret dyrkede også selv sex på loftet over gæsterne.

Da Donna døde, giftede Gerald Foos sig med Anita Clark, der også var ivrig 'medforsker', fortæller den tidligere motelejer.

– Begge kvinder var med og havde ingen skrupler over det. Anita er en total voyeur, hvilket er meget unormalt blandt kvinder. I kontrast er alle mænd voyeurer eller i hvert fald 98 procent – de andre to procent lyver, fortæller han avisen.

Gerald Foos' 'forskning' fortsatte helt frem til 1995, hvor hans gigt forhindrede ham i at gå op på loftet. Motellet blev derfor solgt og bulldozet.

Næste gang du overnatter på hotel, så husk lige at sende et smil til udluftningskanalen.

Mindre end en uge efter Princes død bliver hans dødsbo omdannet til et museum. (Foto: Jamel Johnson/MediaPunch/Insight) Ferie - 27. apr. 2016 - kl. 09:50 Nu kan du besøge Princes dødsbo

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere