Mumie på mindst 800 år fundet i Peru

Forskere mener, at der er tale om en vigtig herre i datidens samfund

Følg Ferie

Et forskerhold fra Nationaluniversitetet i San Marco har fundet en mumie ved en udgravning 25 kilometer fra Lima i Peru.

Mumien menes at være mellem 800 og 1200 år gammel. Det skriver CNN.

Forskerne vurderer, at mumien er begravet efter sydperuviansk skik, da den er fundet med hænderne foran ansigtet og bundet med reb.

Mumien menes at have været en ung mand mellem 25 og 30 år. Udgravningsarbejdet begyndte tilbage i oktober i år, og forskerholdet blev meget overrasket over fundet, da de ikke regnede med at støde på en mumie.

- Hele holdet var utroligt glade, for vi regnede overhovedet ikke med at gøre så vigtig en opdagelse, fortæller arkæolog Yomira Huamán Santillán til CNN.

Højtstående figur
De fund, man har gjort sig omkring graven, giver en idé om, at den unge mand ikke har været hvem som helst. Mumien blev nemlig fundet i en grav, der lå midt på byens torv. En prominent placering, der ikke er enhver forundt.

Det tyder også på, at mandens efterkommere ikke har glemt ham efter hans død. Udover mumien blev der nemlig også fundet knogler fra lamaer. En almindelig spise på den tid.

- Efter liget er placeret i graven, har der været konstante begivenheder og aktiviteter, udtaler arkæolog Pieter Van Dalen Luna.

- Det vil sige, at efterkommerne bliver ved med at vende tilbage med mad og offergaver.

Mumiens alder indikerer, at den daterer tilbage til før inka-civilisationen, der i det 15. århundrede byggede Perus mest kendte citadel Machu Picchu, som senere er udnævnt til en af verdens syv nye vidundere.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.