Musiker bygger sin egen by i Afrika

Nu bliver Akon City en realitet

Musikeren Akon har i de seneste år været mest fremtrædende som forretningsmand. Nu bygger han Akon City i Senegal. Foto: Ritzau Scanpix / Christina Quicler
Musikeren Akon har i de seneste år været mest fremtrædende som forretningsmand. Nu bygger han Akon City i Senegal. Foto: Ritzau Scanpix / Christina Quicler

Han er kendt for at smadre hitlisterne i 00'erne med sange som 'Lonely', 'Locked Up' og 'Smack That', men i de seneste år er det som en driftig forretningsmand, at musikeren Akon har gjort sig bemærket.

I 2018 annoncerede han, at han ville bygge en by i sit fødeland Senegal, og den plan ser ud til at blive realiseret nu.

I går tweetede Akon, at aftalen om byen, som skal hedde Akon City, endelig var på plads.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Se også: Ghana er fuld af oplevelser og dansk historie

Futuristisk by med cryptovaluta
Akon vil bygge sin by uden for hovedstaden Dakar, hvor han har fået tildelt 2000 hektar land tæt på landets nye internationale lufthavn. I den nye by vil det kun være muligt at handle med den digitale møntfod AKoin, ifølge Akon.
 

Akon har allerede investeret i Afrika. Blandt andet har han også skabt Akon Lighting Africa, som bygger solenergi i afrikanske lande.

- Jeg vil virkelig gerne gøre en forskel for Afrika. Hvis jeg fik min vilje, så ville Afrika blive 'The United States of Africa', sagde Akon i interview med CNN i 2013.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere