Strandgæsterne på den amerikanske ferie-ø Long Island oplevede i slutningen af sidste uge mere end blot høje bølger og flotte sandslotte, da de havde iklædt sig badetøjet.
Torsdag blev der nemlig på mystisk vis fundet seks halshuggede kyllinger, der var blevet efterladt i en picnickurv midt på en strand på øen i den amerikanske delstat New York.
Det skriver NBC New York.
De hovedløse kyllinger blev fundet på en strand i byen Islip i Suffolk County, som ligger på Longs Islands sydlige kyst.
Kurven, kyllingerne blev fundet i, var en flettet trækurv med blåt stof i bunden, som var omringet af diverse kornarter, frugt og stearinlys, oplyser myndighederne i Suffolk County.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hjerteskærende video: Elefant bliver tævet til den brækker benet
Offergave til Havets Gudinde
Den lokale dyreværnsorganisation i Suffolk County, A Society for the Prevention of Cruelty to Animal (SPCA), vurderer, at kyllingerne er blevet halshugget i forbindelse med et offerritual til gudinden Yemaya, som anses for at være hersker over vandene.
- Suffolk County SPCA har konsulteret en anerkendt ekspert, som bekræfter, at der er tale om en ritual ofring til Yemaya, Havets Gudinde, som indebærer lemlæstelse af kyllinger, skriver organsationen i en officiel udtalelse på Twitter.
- Dyremishandling bliver ikke accepteret i Suffolk County, skriver organisationen endvidere og tilføjer, at de tilbyder 1000 dollars (6400 danske kroner) til den eller dem, der har information, som kan føre politiet til de personer, der står bag lemlæstelsen.