Mystisk og forladt: Kom med ind i nedlagt russisk rumbase

Rumprogrammet blev lukket i 1993, men hangaren gemmer stadig på flere rumfartøjer. Kom med indenfor i videoen herunder

Kom med indenfor i den forladte hangar her. OBS: Videoen er uden lyd. Video: Caters.

24 år. Så længe er det siden Rusland opgav Buran-rumprogrammet, men langt ude i den kasakhstanske ørken er der stadig tydelige spor efter det nedlagte rumprojekt, der havde til formål at udvikle genanvendelige rumfartøjer.

Det fik russiske Alexander Kunas syn for, da han for seks måneder siden travede 38 kilometer gennem ørkenen for at komme tæt på det forladte site 110 på rumcenteret Baikonur Cosmodrome, hvor Buran-programmet havde hjemme.

Baikonur Cosmodrome er verdens største rumcenter, og andre dele af det er stadig i brug. For ikke at blive opdaget og smidt væk, gik Alexander Kunas og hans rejsefælle derfor gennem ørkenen om natten, forklarer han til Caters News.

Strabadserne skulle vise sig at være det hele værd, selvom de først troede, at de var gået forkert.

- Da vi kom ind i hangaren var det så mørkt, at jeg ikke kunne finde nogle fartøjer med min lommelygte, forklarer Alexander Kunas.

- Jeg troede jeg var i den forkerte bygning, men pludselig ramte min lommelygte Buran.

Det var dog ikke det 'ægte' Buran-rumfartøj, også kendt som Orbiter 1K1, der befandt sig i hangaren, men derimod to prøvefartøjer.

Orbiter 1K1 blev nemlig ødelagt i et hangar-kollaps i 2002, der kostede otte mennesker livet.

 

Hangaren gemte på to af disse testfartøjer. Screengrab fra video
Hangaren gemte på to af disse testfartøjer. Screengrab fra video

Sovjetunionens spøgelseshus
De to testfartøjer var til gengæld rigeligt til at holde den russiske filminstruktør travlt beskæftiget i dagevis. Tre nætter endte han med at overnatte i de forladte hangarer, før han var 'mæt' og klar til at drage videre.

Det er dog ikke nemt at overnatte den slags steder, forklarer Alexander Kunas, der må formodes at vide hvad han snakker om. Han har nemlig udforsket adskillige forladte rumstationer.

- Selvom vi var alene, føltes det ikke sådan, fortæller han.

- Vi snakkede ikke meget sammen, og når det var nødvendigt, hviskede vi.

- Vi tilbragte tre nætter i cosmodromen, og hver nat kunne vi ikke sove, da lyden af vind
og fugle vækkede os.

- Det føltes som at sove i et hus med et spøgelse - Sovjetunionens spøgelse, lyder det.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere