Mystiske fif: Her betyder krydsede fingre kvindelige kønsorganer

Gør som de lokale – infografik afslører de mest mærkelige rejsetips til hele verden

Kryds kun fingre i Vietnam, hvis du har kvindens mest intime dele i tankerne. (Foto:  Flickr/Alexa LaSpisa)
Kryds kun fingre i Vietnam, hvis du har kvindens mest intime dele i tankerne. (Foto: Flickr/Alexa LaSpisa)

For – godt opdraget som du er – kommer du naturligvis til tiden til dine aftaler i Venezuela, men hvad du ikke ved er, at du i så fald vil blive opfattet som ivrig og grådig. Og peg aldrig med dine spisepinde, når du spiser løs af sushi i Japan – det opfattes nemlig som dårlig opdragelse.

Derfor er det godt at være lidt på forkant – så skim lige denne infografik igennem og skriv reglerne bag øret, så du kan føre dig frem som en lokal på din næste rejse.

Bordmanererne i orden


Leder du efter lokale oplevelser, når du rejser, er det oplagt at besøge de lokale restauranter og spisesteder. Men mens vi herhjemme gerne lader kniv og gaffel ligge og griber om rugbrødmaden med fingrene, salter maden, når den trænger og klinger glassene sammen, når vi skåler, gælder der andre uskrevne regler i udlandet.

Nordmændene går f.eks. meget mere op i bordmanererne end os herhjemme og forventer, at du altid gør brug af kniv og gaffel, når du spiser ude.

Se også: Derfor er den Dominikanske Republik turistfavorit

Egypterne derimod tager det som en stor fornærmelse, hvis du pøser salt på maden. Det viser, at du finder madens smag frastødende.

Og det med glassene, der klinges sammen med bordmanden eller -damens glas, skal du for alt i verden undgå i Ungarn. Efter at Østrig vandt over dem i krigen i 1849, fejrede østrigerne sejren ved at skåle på denne måde. Af respekt for tabene i krigen klinger de derfor ikke glas i Østrig.

Asiatisk høflighed


Mange steder i Asien har de skøre uskrevne regler og metoder for at udvise høflighed. I Japan eksempelvis skal du helst smaske og slubre, når du spiser. Japanerne tolker det som om, du virkelig nyder maden.

Se også: Lufthavn undskylder for slange på bagagevogn

Skulle du ikke kunne spise op af din go-to mad i Singapore, er det vigtigt, at du smider resterne – og øvrigt affald – i skraldespanden. At smide skrald på gaden er nemlig ulovligt her.

Befinder du dig lidt nord på for Singapore, i Sydkorea, så husk, at du aldrig må skrive en persons navn med rød kuglepen. Altså, med mindre at personen er afgået ved døden – det er nemlig det, at den røde kuglepen betyder –  at personen er død.

Held og lykke


Taber du en tand under ferien i Grækenland, så kast den ud fra taget. Det vil nemlig bringe dig held – og en ny, sund tand, forlyder det.

Skal du forevige ferieminderne fra rejsen til Cambodia med et gruppefoto, så sørg for, at I er mere end tre mennesker på billedet. Det bringer nemlig ulykke, at være den midterste person på et trepersons-foto i Cambodia.

Herhjemme krydser vi fingrene, da det skulle bringe held med sig. Gør dog ikke det i Vietnam. Her er krydsede fingre nemlig et symbol for de kvindelig kønsorganer.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere