Myte aflivet: Du kan sagtens ringe fra flyet

Du kan sagtens ringe og sms'e på flyet uden at frygte flystyrt – mobilen er slet ikke så farlig, mener pilot

Det er i virkeligheden slet ikke så farligt at ringe og sms'e fra flyet, afslører en pilot. (Foto: Flickr/Sam Churchill)
Det er i virkeligheden slet ikke så farligt at ringe og sms'e fra flyet, afslører en pilot. (Foto: Flickr/Sam Churchill)

Tror du, at blot én sms fra din mobil kan være skyld i, at flyet styrter ned i Alperne? Så tro om, for mobilen er slet ikke så farlig, som de fleste tror.

Der er nemlig ingen beviser for, at signalerne fra passagerernes elektroniske enheder nogensinde har været skyld i, at et flys udstyr har svigtet og resulteret i flystyrt, skriver Daily Mail.

For behagelighedens skyld
Selvom mobilen ikke lader til at være til fare for hverken passagerer eller besætning, er indstillingen 'flytilstand' altså stadig et krav blandt langt de fleste luftfartsselskaber. Hvorfor?

Se også: Datingside køber ferieø: Nu kan du være utro i fred

Måske fordi piloterne bliver generede af passagerernes brug af mobilen. Mobilerne kan nemlig skabe støj hos piloterne i cockpittet. Støjen minder om lyden, højtalere laver, når en mobil er i nærheden.

Og hvor ofte sker det? Ikke ret ofte ifølge en pilots blogindlæg på hjemmesiden AirlineUpdates.

– Støjen opstår ikke, hver gang der er en telefon i flyet. Jeg hører det måske én eller to gange om måneden, og jeg flyver ca. 50 gange om måneden, skriver piloten.

Det kræver også helt særlige forhold for, at støjen kan opstå. Både flyets størrelse og mobiltypen har indflydelse på, om støjen opstår eller ej, forklarer piloten.

Se også: Mand anholdt med menneskekranie i kufferten

På fly, hvor passagererne sidder længere væk fra cockpittet, er chancen for at påvirke flyets udstyr meget mindre. Nyere mobiler har også mindre tendens til at skabe støj.

Men at miste radiosignalet et par sekunder i cockpittet er ikke som sådan farligt, mener piloten.

– Piloterne har særlige procedurer for, hvad de skal gøre, når de mister alle radiosignaler ombord, og det lærer de tidligt i deres træning. Hvis du beder en pilot om at nævne én ting, der kan være skyld i et flystyrt helt ud af det blå udover bomber og missiler, ville de tænke sig om et lille stykke tid og så svare ”Nåh ja! Gæs,” skriver piloten på siden.

Piloten fremhæver dog, at manglende radiosignal i cockpittet alligevel kan være farligt i det tilfælde, at støjen overdøver en vigtig meddelelse - eller hvis flere af passagererne ringer og sms'er samtidigt.

Se også: Motorsavs-gyser bliver virkelighed på det her hotel

Se her hvad piloterne laver i minutterne før, under og efter landingen af deres Boeing 737-800. (Videoreportage: Heine Jørgensen)

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere