Nægtede at spilde ferietid på brok: Men det var en dum idé

Et dansk par var ikke tilfredse med deres hotelværelse på Cypern, men ville ikke spilde 'sparsom familietid' på at brokke sig og skiftede derfor hotel uden at oplyse rejseselskabet derom

Et hotelværelse på Cypern var ikke tilfredsstillende for en dansk familie, som derfor skiftede hotel uden at brokke sig til rejseselskabet først. Foto: AP/Petros Karadjias
Et hotelværelse på Cypern var ikke tilfredsstillende for en dansk familie, som derfor skiftede hotel uden at brokke sig til rejseselskabet først. Foto: AP/Petros Karadjias

- Jeg overvejede at ringe til guiden, men at skulle bruge en masse energi på at få indfriet nogle forventninger, vi ikke syntes var urimelige? Vi ønskede simpelthen ikke at bruge vores sparsomme familietid på at brokke os til guiderne.

Sådan lyder det fra en dansk familiefar, der i slutningen af maj 2017 rejste til Pafos på Cypern med sin hustru og datter, men som bestemt ikke var tilfreds med det hotelværelse, familien tjekkede ind på og derfor dagen efter ankomst besluttede sig for at skifte hotel.

Selvom familien på intet tidspunkt gjorde rejseselskabet, Århus Charter, opmærksomme på, at de ikke var tilfredse med det pågældende hotelværelse, har de efterfølgende søgt erstatning fra selskabet i form af en tilbagebetaling af rejsens fulde pris på 12.864 kroner plus erstatning af udgiften til det andet hotel på 6.542 kroner.

Det viser en af Pakkerejse- Ankenævnets nyeste offentliggjorte kendelser.

Se også: Utilfreds ferie-dansker i Tyrkiet: - Kokken komplimenterede og begloede mig

Toilet med lugt af urin
Ifølge klageren havde familien besluttet sig for at bestille et lidt dyrere hotel, da de var i besiddelse af et gavekort på 5.000 kroner, som kunne dække meget af rejsens pris, men da de ankom, følte de ikke, at hotellet stemte overens med deres forventninger:

- Efter første nat, hvor vi skiftevis ligger i revnen i 'dobbeltsengen' og et toilet med en lugt af urin, og som ikke kunne skylle ordentligt ud samt en datter på en ustabil folde-ud-seng, gik jeg i receptionen for at spørge om et nyt værelse, forklarer manden i sin klage.

I receptionen var det dog ikke muligt for klager at få et andet værelse, og da familien altså ikke gad at spilde tid på at klage til rejseselskabets guider, bestilte klagers kone i stedet en nyt værelse på et hotel i nærheden.

Selvom familien var glade for at skifte til et hotel, der imødekom deres trivsel mere, var problemerne med Århus Charter dog ikke slut endnu.

- Tror du så, det er muligt for os at blive samlet op lørdag ved afrejse?, spørger klager retorisk, fordi familien blev nødt til at tage hen til det oprindelige hotel, da de skulle hentes af bussen og køres til lufthavnen på afrejsedagen.

Se også: Hovsa! Gavekortet udløb: Nu kræver hun 4500 kroner tilbage

'Det ærgrer os rigtig meget'
Rejseselskabet beklagede efterfølgende hygiejnen på hotelværelset over for klager, men påpegede, at det var svært for dem at afhælpe problemet, når de ikke blev gjort bevidst om det.

- Det ærgrer os, når vores gæster af den ene eller anden årsag bliver skuffet over noget på deres ferie med Århus Charter. Det er selvsagt ikke acceptabelt, at rengøring ikke er i orden ved ankomst, og at der lugter af urin fra badeværelset, hvilket vi omgående skulle være gjort bekendt med for mulighed for en ekstra grundig rengøring eller muligheden for, at I kunne flytte lejlighed, skriver Århus Charter og fortsætter:

- Det ærgrer os rigtig meget, at I ikke ville 'forstyrre' vores rejseledere, for i tilfælde af at man som gæst finder fejl og mangler ved rejsen, er man forpligtet til at kontakte vores rejseledere på rejsemålet, så vi har mulighed for at udbedre gæstens anke, og så man som gæst senere kan kræve kompensation for den anke, man nu måtte have, i tilfælde af at vores personale på rejsemålet ikke kan løse problemet.

Se også: Dansk par glemte hjemrejsen: Vil have erstatning af rejsebureauet

Ankenævnets afgørelse
Rejseselskabet tilbød sidenhen pr. kulance at udbetale en kompensation på 1500, men det var familien ikke tilfredse med, og derfor tog de altså sagen videre i Pakkerejse- Ankenævnet.

Det ville dog have været en god idé, hvis klager havde taget imod de 1500 kroner, for Ankenævnet fandt nemlig ikke frem til at imødekomme familiens krav på nogen måde, og derfor får de nul kroner ud af deres klage.

- Da klageren ikke inden hotelflytningen kontaktede bureauets repræsentant, således at bureauet eventuelt kunne have fået mulighed for afhjælpning, finder Ankenævnet, at bureauet ikke har haft adgang til fyldestgørende afhjælpning.

- Ankenævnet kan derfor ikke imødekomme klagerens krav vedrørende de fremsatte klagepunkter angående indkvarteringen, hedder det i afgørelsen.

Se også: Manglende sol og ingen æggebægre på hotellet: Danske chartergæster forlanger ny rejse

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen