Nægtet adgang på fly: Din kat er for fed

Et russisk flyselskab ville ikke lade katten Viktor flyve med i kabinen, fordi den vejede for meget - men så tog ejeren affære

Mikhail Galin kom på en snedig plan, så han og katten alligevel kunne flyve hjem, selv om katten først var blevet afvist, fordi den var for tyk. Foto: Privat
Mikhail Galin kom på en snedig plan, så han og katten alligevel kunne flyve hjem, selv om katten først var blevet afvist, fordi den var for tyk. Foto: Privat

Da Mikhail Galin tog sin kat Viktor med på et fly fra Riga til Vladivostok over Moskva, gik alting fint i starten.

Men på den sidste del af rejsen, fik han et problem. Katten var nemlig for fed til at komme med i håndbagagen.

I Moskva-Sjeremetevo Internationale Lufthavn skulle Mikhail Galin tjekke sin håndbagage ind ved flyselskabet Aeroflot. Håndbagagen var hans kat, som han ville have med op i kabinen.

Da katten blev lagt op på vægten, vejede den ti kilo. To kilo mere end Aeroflots vægtgrænse for dyr i kabinen. Katten skulle derfor ned i lasten, hvis den skulle med. Det skriver mediet The Moscow Times.

Se også: Bidt af kat på ferien: Nu er turisten død

Mikhail Galin forsøgte at overtale medarbejderen ved check-in skranken, men det blev afvist. I et opslag på Facebook skriver Galin, at han har fløjet over 300 gange, men aldrig oplevet, at kattens vægt var et problem.

- Jeg prøvede at forklare, at katten ikke ville overleve nede i lasten i otte timer, og hvis den gjorde, ville den have mareridt resten af livet. Men medarbejderen holdt fast i, at hun havde regler, som hun skulle følge, og hun ville ikke tage ansvaret for de ekstra to kilo på Viktor i kabinen, skriver Mikhail Galin på Facebook.

Se også: Kvinde forsøgte at smugle sin kat med i håndbagagen

Snyder systemet
Mikhail Galin droppede flyveturen den dag, men han skulle altså hjem til Vladivostok. Derfor besluttede han sig for at snyde systemet.

Med hjælp fra nogle venner begyndte han at lede efter en mini version af Viktor - med den samme farve pels, men med en lidt mindre mave - som kunne vejes i stedet for. Han lagde et opslag op på Facebook, og det gav pote.

Se også: Katte har besat historisk by: Kastrerer 15 hver dag - men det er ikke nok

Næste dag vendte han tilbage til lufthavnen med en mindre kat kaldet Phoebe. Hun lignede til forveksling Viktor. Phoebe blev vejet og bestod vægtgrænsen.

Da check-in processen var færdig, gav Mikhail Galin Phoebe tilbage til hendes ejere og bragte i stedet Viktor med på flyet og fløj hjem mod Vladivostok. Ingen opdagede de to ekstra kilo eller det pludselige kønsskifte.

1 af 2 Katten Viktor lever det gode liv med sin ejer Mikhail Galin. Måske er det derfor, at den har fået lidt ekstra sul på sidebenene. Det lykkedes alligevel Galin at få katten med på flyet - og de fløj hjem på business class. Foto: Privat
2 af 2 Mikhail Galin kom på en snedig plan, så han og katten alligevel kunne flyve hjem, selv om katten først var blevet afvist, fordi den var for tyk. Foto: Privat
86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere