Nøgen turist anholdt: Onanerede på ethjulet cykel

Angiveligt var det et tabt væddemål der var skyld i mandens bizarre opførsel. Se videoen her

Hvad der sker i Pattaya, bliver i Pattaya.

Det er formentlig hvad en 56-årig tysk turist ville ønske sig, efter han onsdag blev anholdt af thailandsk politi for en opførsel, der anses for stødende uanset hvor i verden man færdes.

Den 56-årige tysker blev anholdt efter han havde kørt rundt i det centrale Pattaya på en elektrisk ethjulet cykel.

Under turen var iført intet andet end et par gummisko og en sølvfarvet hjelm, mens han i den ene hånd holdt en indkøbspose. Den anden hånd brugte han til at rykke i sin manddom, og det fik politiet til at rykke ud og anholde den tyske turist, skriver AP.

- Vi har billeder hvor han onanerer uden tøj på, og en rapport er nu ved at blive udarbejdet, så han kan blive retsforfulgt for sin uanstændighed. Vi har forklaret ham at det er upassende opførsel i Thailand, siger politikommissær Satsak Pinthong fra Pattaya Police Department.

Her sidder den 56-årige til afhøring hos det lokale politi.
Her sidder den 56-årige til afhøring hos det lokale politi.
 

Ifølge Pattaya One News er den 56-årige tyskers navn tilbageholdt af hensyn til den smule anstændighed han måtte have tilbage.

Manden skal nu betale en bøde på 5.000 baht, svarende til omtrent 930 danske kroner. Derudover skal han også undskylde sin opførsel.

Det var angiveligt et tabt væddemål, der var skyld i mandens chokerende opførsel.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen