Norsk mand glemte konen på hotellet: 'Der er grænser for, hvad man gider at slæbe på'

Manden havde betalt hotelregningen, taget sin bagage med sig og rejst derfra. Hans kone lå dog stadigvæk og sov i sengen på værelset

Den efterladte kvinde kunne ikke forklare det norske politi, hvorfor hendes mand var smuttet med bagagen, men havde efterladt hende. Foto: Colourbox
Den efterladte kvinde kunne ikke forklare det norske politi, hvorfor hendes mand var smuttet med bagagen, men havde efterladt hende. Foto: Colourbox

Det kan godt være, at en norsk mand skal til at vænne sig til at sove på sofaen. Hans hustru kan da i hvert fald ikke være helt tilfreds med sin ægtefælle, som tirsdag glemte at tage hende med, da han tjekkede ud af et hotel i Kristiansand.

Det skriver norske Dagbladet.

Normalt er det en jakke, oplader eller andre elementære genstande, som hotelpersonalet finder, når de skal gøre et nyligt forladt værelse klar til de næste gæster, men i Kristiansand var det altså en efterladt hustru, som personalet faldt over.

Derfor ringede de til politistationen i det norske amt Agder, som fik sig et stort grin, da de hørte, at en mand havde 'glemt' sin kone, der stadig lå i sengen på hotelværelset, mens hendes mand var langt borte med bagage og hele molevitten.

- Hotelgæst har betalt regningen, men har efterladt sin fulde kone i sengen. Der er jo grænser for, hvad man gider at slæbe på, når man har hænderne fulde af bagage, skrev politiet lettere ironisk i et opslag på Twitter tirsdag.

Se også: Ny Airbnb-skandale: Amanda fandt skjult kamera i vækkeuret

Normalt bliver konerne taget med...
Politiet sendte herefter en patrulje til hotellet, hvor de fandt den efterladte hustru så beruset, at hun ikke havde nogen forklaring på, hvorfor hendes mand var smuttet uden hende.

Det er uvist, om det får konsekvenser for kvinden, at det norske politi måtte bruge ressourcer på at få hende ud af hotelværelset. Indtil videre har de i hvert faldt fået et godt grin ud af det:

- Det er ikke ofte, at vi modtager anmeldelser som denne. Det sker, at gæsterne glemmer noget affald, men konerne tager de som regel med sig hjem, siger operationsleder hos Politiet i Agder, Per Kristian Klausen, til Dagbladet.

Se også: Enhver mands mareridt: Davids testikel 'eksploderede'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen