Nu åbner det mest avancerede anlæg i Europa

De fire elefanter fra Cirkus Arena er efter flere års politisk debat flyttet ind i et nyt anlæg på Lolland

Da elefanterne ankom til Knuthenborg 15. maj havde dyrepasserne pyntet op med en lille skov af friske birketræer, som elefanterne i løbet af 20 minutter fik mæsket sig igennem og splittet ad. Video: Per Rasmussen

Efter lidt over en uge som herrer i eget hus får Danmarks fire sidste cirkuselefanter på lørdag besøg af de første gæster.

Her har Knuthenborg Safaripark, som cirkuselefanterne flyttede ind hos 15. maj, nemlig besluttet at åbne det nybyggede elefantanlæg for publikum. Det skriver TV2.

Anlægget måler 140.000 kvadratmeter og er ifølge Dyrenes Beskyttelse 'det mest avancerede elefantanlæg i Europa.'

Organisationen roser i en pressemeddelelse, at indhegningen giver elefanterne mulighed for at leve som på en afrikansk savanne. Ifølge TV2 byder indhegningen bl.a. på bakker, buske og et landskab, der leder tankerne i retning af Afrika.

Se også: Populært ferieland: Vi er klar til danske turister

Elefanter for millioner
Når det nye anlæg åbner for publikum, bliver der også sat endegyldigt punktum for en sag, der har skabt stor politisk debat de seneste år.

De fire elefanter landede første gang på Christiansborgs forhandlingsbord i 2018, da Folketinget forbød vilde dyr i Cirkus. På det tidspunkt var elefanterne ejet af Cirkus Arena, og det kostede staten 11 millioner kroner at købe dem fri.

Et beløb, som Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen på det tidspunkt kaldte 'fuldstændig ude af proportioner' overfor TV2.

Nu har cirkuselefanterne fundet et nyt hjem i Knuthenborg Safaripark. Foto: Per Rasmussen Samfund - 15. maj. 2020 - kl. 15:14 Nyt hjem: Spiste træerne på 20 minutter

Købet blev dog gennemført, og millionbeløbet gav staten fire elefanter, der alle havde passeret 30 år og turneret rundt med cirkus i det meste af deres liv. Det forventes dog, at de lever mindst 30 år mere.

Det får de nu lov til i Knuthenborg, der ifølge mediet fik lov at overtage dyrene vederlagsfrit efter en udbudsrunde.

Se også: Hovedstad har pludselig fået udsigt til Mount Everest

7 kommentarer
Vis kommentarer