Nu eller aldrig: Bookinger i vinterferien stikker helt af

Feriehungrende danskere har mere eller mindre lænset markedet for sommerhuse i uge 7

Den jyske vestkyst er bedste bud på et ledigt sommerhus i vinterferien. Foto: Claus Bonnerup
Den jyske vestkyst er bedste bud på et ledigt sommerhus i vinterferien. Foto: Claus Bonnerup
Følg Ferie

Der bliver ingen vinterferie i udlandet i år.

Det står klart efter torsdag aftens pressemøde, hvor Mette Frederiksen afblæste den i forvejen spinkle chance for en uge 7 med sne under skiene.

Således er vi alle nu bundet til Danmark. Og det har skabt travlhed hos landets feriehusudlejere, der melder om ekstra tryk på telefonlinjerne.

Hos DanCenter ligger man aktuelt 143 procent over sidste års niveau i vinterferien, hvis man kigger isoleret på danske kunder.

- Det betyder, at vi har stort set udsolgt, oplyser selskabet til Ekstra Bladet.

Efterspørgslen er høj i hele landet, og især poolhuse bliver revet væk. DanCenter er i skrivende stund nede på tre ledige ferieboliger på Sjælland.

- Som følge af den udvidede nedlukning har vi fået frigivet nogle huse fra tyske gæster, som de danske gæster nu kan få glæde af.

- Vi forventer, at de vil blive booket hurtigt.

Snart udsolgt: Vi kæmper om de sidste hytter

Sidste chance
Også hos Sol og Strand, et andet af Danmarks største bureauer indenfor feriehusudlejning, vælter det ind med bookinger fra danske kunder.

Her har man en fremgang på 230 procent på danske bookinger til vinterferien sammenlignet med året før.

- Alene det sidste døgn var vi solgt mere end 100 ophold, siger adm. direktør Per Dam.

- Så hvis man ønsker at sikre sig et hus til vinterferien, så skal man ikke vente for lang tid. Vi forventer, at stort set alle huse, der er til udlejning i vinterferien, vil blive lejet ud.

Per Dam tilføjer, at den øgede interesse fra danske feriegæster på årsbasis langt fra kan opveje tabet af de mange udenlandske feriegæster, der normalt udgør 75 procent af de årlige gæster.

- Danskernes efterspørgsel koncentrerer sig primært om de danske ferieuger, og vi er ikke nok danskere med ferie til også at fylde op udenfor de danske ferieperioder og dermed lukke hullet efter de manglende udenlandske gæster.

Nattog på vej tilbage i Danmark

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind