Annonce:
Annonce:

Nu falder hammeren i ferieparadis: Rygning kan ende med fængselsstraf

Siden 1. november har rygeforbuddet været i en slags indkøringsfase, men nu får det for alvor konsekvenser, hvis man finder cigaretten frem på stranden i Thailand

Vinterferien kan blive ufrivilligt forlænget, hvis man bryder loven. Foto: AP
Vinterferien kan blive ufrivilligt forlænget, hvis man bryder loven. Foto: AP
Annonce:
Følg Ferie

100.000 thailandske baht (cirka 19.000 danske kroner) eller et år i fængsel.

Sådan kan straffen i værste fald lyde, hvis du pulser løs på en cigaret, mens du ligger og nyder varmen i en solstol på stranden i Thailand.

Siden 1. november har der nemlig været et rygeforbud på en række populære strande i landet, men indtil 1. februar har forbuddet været i en slags indkøringsfase, så både turister og lokale har haft muligheden for at vænne sig til at lade det nikotinfyldte produkt blive liggende i lommen.

Annonce:

Ingen hjælp at hente
Men fra 1. februar vil overtrædelser af rygeforbuddet begynde at få konsekvenser, og da vinteren er højsæson for danske rejsende i Thailand, påpeger Michael Schulz, som er leder af SOS Internationals servicekontor i Thailand, at man skal være ekstra opmærksom på forbuddet, da der ikke er nogen hjælp at hente fra rejseselskabet eller forsikringen, hvis man bliver fanget på fersk gerning med en cigaret i mundvigen:

- Helt generelt er der ikke nogen forsikring, der dækker, hvis man laver noget, der er imod en lokal lov. Rygeforbuddet gælder på samme måde, som hvis man kører for hurtigt, smider affald på gaden, eller hvad det nu end kunne være. Det er noget, man selv har rodet sig ud i og derfor selv skal rode sig ud af. Det er der ingen rejseforsikring, der dækker, siger Michael Schulz til Ekstra Bladet.

96 danskere lever bag tremmer i udlandet

Forbudt på 20 strande
Derfor kan det altså i princippet blive en yderst dyr omgang, hvis man ikke overholder forbuddet.

Michael Schulz vurderer dog, at de thailandske myndigheder i højere grad vil slå ned på bar- og restaurantejere frem for turisterne, men han advarer dog stadigvæk imod at teste forbuddet:

Annonce:

- Thailand er et af de lande i Asien, som er mest strikse med rygereglerne. De har placeret nogle rygesteder på strandene, hvor folk kan gå hen og ryge, så jeg vil råde dem til at gå derhen og ikke blive liggende i deres liggestole og ryge.

Rygeforbuddet i Thailand gælder på 20 strande, blandt andet på stranden Patong i den sydlige ø Phuket, på flere strande i Pattaya i øst samt på strande i Hua Hin og Cha Am syd for hovedstaden Bangkok.

Nu kan du roame frit på Thailands strande

Ifølge Michael Schulz har myndighederne sat skilte op på de strande, hvor rygeforbuddet gælder, så det er klart og tydeligt at finde ud af for turister. Selvom bøden altså i værste fald kan lyde på 100.000 baht, maner Michael Schulz dog lidt til ro:

- Selvom lovgivningen siger op til 100.000 baht og et år i fængsel, tvivler jeg meget på, at konsekvensen vil blive så ekstrem. Min vurdering er, at det måske bliver et par hundrede eller måske 1000 baht (190 kr., red) i bøde, som bliver ekspederet på stedet, da man gerne vil slippe for at sende turister i retssager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Annonce:

Indsatte i et thailandsk fængsel dyrker motion. Foto: AP
Indsatte i et thailandsk fængsel dyrker motion. Foto: AP
 

Direkte i kachotten: Her er det ulovligt at klappe

E-cigaretter giver op til 10 års fængsel
Årsagen til rygeforbuddet er, at Thailand i de seneste år har haft et stort problem med cigaretskodder på strandene.

På stranden Patong alene blev der i september fundet 138.000 cigaretskodder, og ifølge Jutuporn Buruspat, som er vicedirektør for de thailandske myndigheder for hav og kyst, tegnede cigaretskodderne sig for 30 procent af det samlede affald.

Denne ting kan koste turister 10 års fængsel i Thailand

Det er dog ikke kun almindelige nikotinfylde cigaretter, man skal passe på med i Thailand. Siden 2014 har det nemlig været forbudt at tage e-cigaretter med ind i landet, og siden da er det også blevet forbudt at sælge det cigaretformede stålhylster med e-væske.

Annonce:

- Dem skal man virkelig passe på. Man må slet ikke være i besiddelse af e-cigaretter, og dem er de meget opmærksomme på i øjeblikket, lyder det fra Michael Schulz, der fortsætter:

- Her har endda været nogle eksempler på lokale kendisser, som er blevet taget for det og er blevet smidt i fængsel natten over for at statuere et eksempel. Så dem vil jeg virkelig råde folk imod at tage med herned, og man skal heller ikke købe dem hernede, selvom de stadig er til salg nogle steder, for det er ulovligt.

Hvis du bliver fanget med en e-cigaret i munden, vil den højst sandsynligt blive konfiskeret, og du kan blive idømt en bøde eller fængselsstraf på op til ti år.

To turister risikerer fængselsstraf i Thailand: Viste røv foran historisk tempel

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: