Nu har skiresort rejst statue af Putin

Et skiresort i Kirgisistan har afsløret en 2,5 meter høj statue af Ruslands præsident Vladimir Putin

Direktøren for et skiresort i Kirgisistan blev så glad for et russisk lån, at han rejste en statue af Vladimir Putin. Foto: Reuters/Vladimir Pirogov
Direktøren for et skiresort i Kirgisistan blev så glad for et russisk lån, at han rejste en statue af Vladimir Putin. Foto: Reuters/Vladimir Pirogov

Vladimir Putin står og ser ud mod bjergenes sneklædte toppe omkring 30 kilometer syd for den kirgisiske hovedstad Bisjkek.

Stedet er et skiresort kaldet Zil Ski Base, og i dag er der minus 10 grader. Men det er nu heller ikke den rigtige Putin, som står ude i kulden, men derimod en statue rejst i hans ære, fordi resortet har modtaget et lån på 1,2 millioner dollars (8.140.174 kroner) fra en russisk sponsoreret udviklingsfond. Det skriver Reuters.

Se også: Penis-skandale: Her er billedet Putin ikke måtte se

Statuen blev afsløret i sidste måned og forestiller Ruslands præsident, der har et jakkesæt på. Direktøren for resortet, Akbar Roziev fortæller, at han henvendte sig til kirgisiske banker for at få en større kredit, men fandt ikke lånebetingelserne der favorable. Han henvendte sig i stedet til Russisk-Kirgisisk Udviklingsfond, som åbnede i 2014, og de tilbød ham et lån til 4 procent i rente.

- Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle udtrykke min taknemmelighed, siger Roziev og tilføjer, at han ser Putin som en rollemodel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En kvinde ser på statuen af Vladimir Putin ved Zil Ski Base i Kirgisistan. Foto: Reuters/Vladimir Pirogov
En kvinde ser på statuen af Vladimir Putin ved Zil Ski Base i Kirgisistan. Foto: Reuters/Vladimir Pirogov

Ferie - 14. okt. 2018 - kl. 14:50 Betjente jagter stangstiv æselridende turist i badebukser

- Takket være det her lån, har vi nu et meget bedre skiresort, siger Akbar Roziev til Reuters.

Fonden, som har støttet Rozievs projekt, beskriver sig selv som en ledende del af integrationen af Kirgisistan i Den Eurasiske Økonomiske Union, som er et initiativ, der skal nedbryde barrierer inden for handel, kapital og arbejdskraft mellem Rusland og landets tidligere sovjetiske naboer.

Skiresortet er i forvejen vilde med statuer, og Vladimir Putin kommer dermed i selskab med en statue af Lenin.

Roziev fortæller til Reuters, at mange turister allerede har taget den nye statue til sig og poserer foran den for at tage selfies.

Se også: Rusland slækker igen kravene til visum

Det er ikke første gang, at en statue af Putin bliver afsløret. Der findes flere af slagsen.

En af de mere bizarre blev afsløret i 2017 og står i den russiske by Astrakhan. Her har en lokal kunstner skabt Putin med en krop som en bjørn, der har ørnevinger og en fisk mellem hænderne.

26 kommentarer
Vis kommentarer