Nu igen!? Flypassager fik for gammel mad

Uheldigvis nåede flypassageren denne gang at spise sit måltid, før han fandt ud af, at datoen var overskredet

Tilbage i 2017 fik en flypassager serveret en flysandwich, der ifølge mærkatet var hele ti år for gammel. Foto: SWNS
Tilbage i 2017 fik en flypassager serveret en flysandwich, der ifølge mærkatet var hele ti år for gammel. Foto: SWNS

'Bedst før d.d.' eller 'mindst holdbar til'.

Sådan står der skrevet på mange madvarer, og selvom det betyder, at maden ikke som sådan er for gammel, og man i realiteten derfor godt kan spise den, så forventer de fleste nok alligevel, at de på flyveturen får serveret mad, der ikke har overskredet holdbarhedsdatoen.

Flere gange gennem tiden har flypassagerer dog berettet om, hvordan de har fået serveret alt fra muggen kage til en ældgammel sandwich.

Således kunne Ekstra Bladet i august 2017 fortælle om danske Carsten Lundqvist, der på en SAS-flyvning fra USA fik serveret en chokoladekage fyldt med mugpletter.

- Det var rigtig ulækkert. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. At de kan servere noget, der er muggent. Og det var altså så tydeligt at se... Det er grotesk, lød det dengang fra Carsten, som dengang fik påpeget mugpletterne til personalet, som efter lidt diskussion til sidste valgte at indsamle alle kagerne igen.

Se kagen herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Samme måned gik et billede af en EasyJet-passagers sandwich viralt, fordi det viste sig, at sandwichen var intet mindre end ti år for gammel.

- Jeg fortalte det til personalet, som sagde, at den ikke var for gammel - men de kiggede kun på dagen og måneden og ikke på årstallet, lød det dengang fra passageren ved navn Adrian Bell om hændelsen, som EasyJet efterfølgende forklarede ved at påstå, at forvirringen skyldtes forkert datomærkning.

(Se billedet af sandwichen øverst oppe)

Se også: SAS serverede muggen kage: 'Det er grotesk!'

Opdagede det først bagefter
Og nu er den altså gal igen!

Denne gang er 'offeret' en Jet2-passager ved navn Paul Wilkinson, som den 13. januar skulle flyve fra ferieøen Tenerife til London Stansted i England.

På flyveturen bestilte han en omgang tikka masala, der er en indisk kyllingeret, som han hurtigt fik fortæret.

Et hurtigt blik på datomærkningen efter måltidet afslørede dog, at maden havde overskredet sin holdbarhedsdato med en uge, da der stod den 5. januar på æsken.

- Pas på, folkens: Hold øje med datomærkningen på det her flyselskabs mad, skriver Paul Wilkinson i et opslag på Twitter, hvor han også har vedhæftet et billede af sit måltid med datomærkningen synlig.

Se opslaget herunder (artiklen fortsætter under opslaget):

The Sun har været i kontakt med Jet2, som beklager hændelsen:

- Vi vil gerne undskylde over for Paul, og vi vil konfrontere vores leverandør, siger flyselskabets talsperson til det britiske medie og fortsætter:

- Selvom 'bedst før datoen' er overskredet en smule, påvirker det ikke produktets sikkerhed, men det kan have påvirket kvaliteten. Vi vil selvfølgelig gerne refundere måltidet, hvis Paul ikke var tilfreds med det.

Se også: Klam flymad: Adrian fik 10 år gammel sandwich

Mindst holdbar vs. sidste anvendelsesdato
Selvom der er afgørende forskel på, hvorvidt der står 'mindst holdbar til' eller 'sidste anvendelsesdato' på en fødevare, så er intet mindre end hver tredje dansker overbeviste om, at det betyder det samme.

Det viser en undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk foretog i samarbejde med Stop Spild af Mad og Landbrug & Fødevarer tilbage i 2017.

Hvor 'sidste anvendelsesdato' betyder, at man skal smide maden ud, ligeså snart datoen er overskredet, kan man ifølge Fødevarestyrelsen godt anvende og spise mad, der har overskredet 'bedst før'-datoen så længe det lugter og smager fint.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere