Hvis du er vaskeægte fan af 90'er klassikeren Jurassic Park og altid har drømt om at have muligheden for selv at opleve alt det, som Jeff Goldblum oplevede i succes-filmen(e), så kan du godt få armene i vejret, for om blot to måneder bliver det muligt.
I juni måned åbner der nemlig en vaskeægte Jurassic Park i England. Det skriver Daily Star.
Og nej, der vil selvfølgelig ikke være rigtige dinosauere i parken, der skal hedde 'Dinosaurs in the Wild'.
Parken vil i stedet kombinere biografer med forlystelser samt en masse teknologiske- og computergenerede omgivelser, der skal give de besøgende en realistisk fornemmelse af at være omtrent 65 millioner år tilbage i tiden, hvor de kæmpemæssige fortidsøgler stadig tumlede rundt på jorden.
Større end dig? Forskere finder verdens største dino-fodspor
Ægte dinosaurtænder
Det er dokumentarprogrammet 'Walking with Dinosaurs', der står bag den nye forlystelsespark, der ligger i Birmingham, og som åbner d. 24 juni.
I parken vil det også være muligt at se vaskeægte dinosaur-tænder samt en dinosaurer-arm. Der vil være ni forskellige dinosaurerer i udstillingen, hvor den nok mest kendte dinosaur, T-Rex'en, vil være én af dem.
Turen i Jurassic Park vil angiveligt tage om 70 minutter, og billetterne koster £29,50 (cirka 250 kroner, red.) for en voksen og 26£ (cirka 225 kroner, red.) for et barn.
Virkelighedens Jurassic Park: Forskere skaber 'dino-kylling'
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.