Nu kan du bo i et sandslot

Holland har åbnet verdens første hotel – lavet af sand

Det er et imponerende byggeri – her set udefra (Foto: zandhotel.nl)
Det er et imponerende byggeri – her set udefra (Foto: zandhotel.nl)

Havde du også problemer med at finde det rette blandingsforhold mellem sand og vand i spanden, når sommerens sandslotte skulle bygges på stranden? I Holland har de fundet den helt rigtige opskrift – og bygget et helt hotel som et sandslot.

Se også: Hvordan åbner man vinduet? Se flypassagerers dummeste spørgsmål

The Zand Hotel, som har hele 60 værelser, består kun af sand. Det er opført i forbindelse med en sandskulptur festival i byerne Sneek, Friesland og Oss, Brabant i Holland.

Se også: Her kan turister prøve labyrinten fra Ondskabens Hotel

Det er eventbureauet Global PowWow, der har bygget hotellet, og det er opført på kun fire uger. Til gengæld holder hotellet ikke evigt, og vil lukke ned allerede i oktober.

Hvem havde troet at man kunne tage bad på et sandslot? Det kan du på Zand Hotel (Foto: Zandhotel.nl)
Hvem havde troet at man kunne tage bad på et sandslot? Det kan du på Zand Hotel (Foto: Zandhotel.nl)
 

Solidt bygget
Tror du, at hotellet dratter sammen ved det mindste pust, så tro om. Hotellet er solidt og kan lidt mere end de skrøbelige sandslotte, du byggede som barn. Og der er indlagt både elektricitet, rindende vand og ja – Wifi.

Det koster 150 euro, eller 1120 danske kroner, at overnatte en enkelt nat i et af hotellets værelser. Men ifølge The Zand Hotel er der ikke flere ledige værelser resten af året.

Dobbeltværelse op Zandhotel (Zandhotel.nl)
Dobbeltværelse op Zandhotel (Zandhotel.nl)

Du kan dog være heldigt at få et ledigt værelse næste år, når hotellet igen bygges op i sand. Ellers kan du overveje en tur til enden af England eller Tyskland, for her overvejer Global PowWow nemlig at opføre to lignende hoteller.

6 kommentarer
Vis kommentarer