Nu kan du leje DiCaprios hus - se billederne

For lige knap 32.000 kr pr. nat kan du leje Leonardos hjem i Palm Springs i Californien

Mange kvinder har længselsfuldt sukket efter Leonardo DiCaprios gunst, siden han – med kæk attitude og et smil, der ville kunne charmere trusserne af selv de tørreste madammer – for alvor slog igennem på det store lærred i 1997 som Jack Dawson i Titanic.

Nu får disse kvinder (i hvert fald dem, som har en god slat penge på kontoen) mulighed for at komme lidt tættere på en af Hollywoods absolut førstemænd (selvom han aldrig fik den Oscar). Eller i hvert fald komme tættere på hans liv. Leonardo lejer nemlig sit californiske hjem, som ligger på adressen 432 Hermosa, Palm Springs, ud. Det fremgår af hjemmesiden 432Hermosa.com.

Et ophold i huset kommer dog til at kræve, at man har lommerne forholdsvis fulde af guld. 432 Hermosa koster nemlig lige knap 32.000 kr. pr. nat at leje, og da man skal leje huset minimum to nætter ad gangen, slipper man altså ikke med mindre end i hvert fald 64.000 kr.

Se også: Skat retur? Her er de bedste (og mest pris-fordelagtige) rejser

For den slat penge får man bl.a. seks soveværelser, tennisbane med tilhørende klubhus, gourmetkøkken, sauna, dampbad og en pool, der er større end en del af dem, man har daset ved på tidligere sommerferiers klassiske charterrejser.

Se også: Nyt krydstogt skib bliver verdens største – se det vilde skib her

Desværre får man ikke Leonardo selv med i købet. Han lejer selvfølgelig kun den ekstravagante hytte ud, når han ikke selv bruger den. Og ser man kynisk på prisen uden al Hollywood-stjerne-glimmeret, så kan de fleste nok hurtigt blive enige om, at den er en smule til den pebrede side.

1 af 8 
2 af 8 
3 af 8 
4 af 8 
5 af 8 
6 af 8 
7 af 8 
8 af 8 
12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere