Nu bliver sikkerheden i Kuwait skærpet, og det går ud over turisterne.
Landet begynder nemlig at kræve en dna-test fra alle turister, der ønsker at besøge landet, skriver New York Post.
Den nye lov bliver indført senere i år, og den betyder, at både indbyggerne, folk med tidsbegrænset opholdstilladelse og turister skal aflevere en dna-test til en 2,6 mia. kroner dyr sikkerhedsdatabase.
Nu kan du besøge Princes dødsbo
Og mens myndighederne i Kuwait indsamler indbyggernes spyt- og blodprøver, skal turisterne selv fremsende deres dna-test, før de kan besøge landet.
Og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis du glemmer at fremsende det før rejsen. Det kan nemlig give op til et års fængsel og en bøde på over 200.000 kroner. En forfalsket dna-test kan endda give helt op til syv år i fængselscellen.
Frygter for national sikkerhed
Den nye lov blev vedtaget i Kuwaits nationalforsamling i juli sidste år som reaktion på en selvmordsbombe, der dræbte 27 personer en måned tidligere.
Techno eller headbanging: Her er Europas musikfestivaler
ISIS-selvmordsbomberen fik landets politikere til at frygte for den nationale sikkerhed, og nationalforsamlingen var derfor hurtig til at vedtage den nye lov, fortæller det selvstændige parlamentsmedlem Jamal al-Omar.
– Vi er forberedte på at vedtage alt, der er nødvendigt for at øge landets sikkerhed, fortæller han til Agence France-Presse.
Kuwaits afdeling for bevismateriale insisterer på, at databasen ikke får indflydelse på den personlige frihed.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.