Ny rapport: Sådan narrer flyselskaberne dig med smart trick

En ny rapport viser, hvordan det i flere tilfælde nu tager længere tid at flyve fra A til B. Et hemmeligt trick, lyder det fra en ekspert

Hvad gør du, når du bliver snydt, eller rejsen ikke går, som den skal? Forbrugerrådet Tænk forklarer dig her, hvad du skal gøre - og hvad dine rettigheder er (Producer: Martin Lorentsen)

Hver dag pakker hundredtusindvis af mennesker deres tasker, triller igennem sikkerhedstjekket og går om bord på et fly. At komme fra A til B kan sagtens være en tidssluger, men det har gået stærkere.

Forbrugerorganisationen Which? afslører i en ny rapport, hvordan det er blevet langsommere at komme frem på adskillige flyruter i hele verden. Også selv om teknologien er blevet bedre.

Men ifølge mændene bag undersøgelsen skal årsagen til udviklingen findes et andet sted en langsommere fly og et forsøg på at spare benzin. Derimod et hemmeligt trick fra flyselskaberne.

Det fortæller professor i lufttransport på Cranfield University Keith Mason til Which? Ifølge ham piller flyselskaberne selv ved afrejsetiden og forlænger den kunstigt, så deres medarbejdere får mere tid til at holde tidsplanen og dermed fremstår som mere punktlige.

- Problemet for selskaberne (hvis de kører en stram tidsplan red.) er, at hvis et enkelt fly er forsinket, så påvirker det alle fly resten af dagen, siger Keith Mason.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Du venter længere
Derimod kan flyselskaberne undgå at betale erstatning til rejsende, der bliver forsinkede. Fænomenet er kendt som tidsplanlægning (schedule padding red.) og giver også flyselskaberne bedre muligheder for at forbedre deres punktlighedshistorik.

The Guardian har talt med den ansvarlige for undersøgelsen hos Which?, der også mener, at flyselskaberne er ansvarlige for de længere flytider.

- Flyselskaberne er hurtige til at forsikre, at 20-30 minutter ekstra i luften er med til at sikre en bedre flyoplevelse for passagerne.

- Men i stedet betyder det ofte, at passagerne bare kommer til at vente lidt længere tid i gaten eller i flyet, og så kan selskaberne klappe sig selv på skulderen over, at de har holdt tidsplanen, lyder det fra Rory Boland.

Fakta fra undersøgelsen

Which? har undersøgt 125 forskellige ruter fra blandt andet Ryanair, easyJet og Virgin Atlantic.

Her fandt de frem til, at 76 af ruterne i dag tager længere tid i forhold til 2009. Det svarer til 61 procent.

Ni ud af 11 af de undersøgte ruter fra Ryanair er i dag langsommere end i 2009.

Ni ud af 12 af de undersøgte ruter fra Virgin Atlantic er i dag langsommere end i 2009.

16 ud af 26 undersøgte ruter fra easyJet er i dag langsommere end i 2009. Blandt andet er Berlin til London blevet 19 minutter langsommere.

Også British Airways' fly er blevet langsommere. Blandt andet er flyvetiden fra London til Bangkok og fra New York til Singapore blevet 20 minutter længere.

 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Flyselskaberne: Sikkerhed og benzin
Which? har efterfølgende rettet henvendelse til British Airwyas, Ryanair og Virgin Atlantic, der alle påpeger, at de flyver langsommere for at reducere forbruget af brændstof.

Ryanair oplyser, at den øgede tid er med til at sikre, at de kan holde priserne nede.

Også sikkerheden i luften som følge af katastrofen over Ukraine i 2014, hvor et fly fra Malaysia Airlines blev skudt ned, bliver beskrevet som en årsag til de længere flytider fra flyselskabernes side.

I dag betyder EU-reglerne, at passagerer kan kræve erstatning fra flyselskaberne på op til 4475 danske kroner, hvis flyet bliver forsinket i mere end tre timer. Det gælder dog ikke, hvis årsagen er en ting, som flyselskaberne ikke selv er herre over. Eksempelvis dårligt vejr.

133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere