Hvis du nogensinde har haft hjertesorger, så kender du måske følelsen af, at alt hvad du foretager dig i dine daglige rutiner på en eller anden måde minder dig om din ekskæreste.
Derfor kan det hjælpe, at man tager ud at rejse og ser noget nyt. Det mener en asiatisk virksomhed med base i Hongkong, og derfor har de udviklet en rejseapp, der hjælper mennesker med knuste hjerter til at komme videre.
App tager selfier af dig 36.000 kilometer ude i rummet
Appen hedder Breakup Tours og i stedet for at spørge ind til præferencer inden for hotelstandarder og lignende, så spørger appen i stedet for brugerne helt andre ting for at skræddersy den perfekte rejse. Det kan for eksempel være spørgsmål som: 'Forestil dig en måne, hvilken form kommer den i?' eller 'hvad ønsker du at sige til din ekskæreste?'. Det skriver CNN.
Stephen Chung, stifter af Breakup Tours, siger, at virksomheden er inspireret af troen på, at rejser er den bedste måde at komme over et knust hjerte.
- At slå op er hårdt, fordi forandringer er hårde. Når du holder fast i dine rutiner, så bliver du meget opmærksom på de ting, der mangler. At rejse tillader dig at komme væk fra det. Det giver dig nye perspektiver, siger Stephen Chung til CNN.
En forretningside bliver født
Appen blev lanceret i denne måned, men har allerede været afprøvet, da konceptet oprindeligt var en del af en marketingskampagne.
Den første tur fik overvældende mange tilmeldinger. Ifølge Stephen Chung fik virksomheden omkring 650 ansøgninger fra folk, som gerne ville afsted på en breakuptour. Ansøgningen skulle være et brev til deres ekskæreste.
Syg kærlighed: Mand ventede ti dage i lufthavn på internet-flirt
- Det var nogle af de mest sønderknusende og skøre historier, som vi har læst. En kvinde havde fået tilsendt et billede, mens hendes kæreste var ude at rejse 'alene'. Det var et billede af fyrens bryllup med en anden kvinde. De havde været sammen i syv år, før det gik op for hende, at hun kun var en affære, siger Stephen Chung.
Med den overvældende respons blev en forretningside født, og nu er Breakup Tours sin egen virksomhed. Stephen Chung og hans hold fandt nemlig ud af, at der var en stor efterspørgsel på skræddersyede events og ture til folk med hjertesorger.
Ikke en datingapp
Det er muligt at møde andre rejsende med hjertesorger via appen, men Chung understreger, at det ikke er en datingapp. Derimod tilbyder appen forskellige produkter, på nuværende tid 100, som centrerer sig om forskellige trin, der hjælper med at komme over et knust hjerte.
Ny datingapp vil udelukke klamme mænd
- Efter at have talt med en masse mennesker, fandt vi ud af, at der er tre trin i helingsprocessen: følelsesmæssig afstresning, at prøve noget nyt og at lære noget nyt. Alle vores aktiviteter handler om de her tre trin, siger Stephen Chung.
Indtil videre er der aktiviteter i 10 forskellige byer i Taiwan, Japan, Thailand og Hongkong.
Se det utrolige øjeblik: Løve slikker turist i øret
Skyd med pistoler eller bed
De forskellige oplevelser og aktiviteter inkluderer for eksempel en tre timers tur for at bede til den kinesiske amor eller en lektion i at reparere keramik i Tokyo, hvor man lærer om den japanske filosofi 'wabi-sabi' - 'at omfavne det mangelfulde og ufuldkomne, men alligevel de vidunderlige ting i livet.'
Hvis det lyder for kedeligt, så arrangerer de også en tur til skydebanen i Chiang Mai, hvor man kan få en lektion i at skyde med pistoler.
Samtidig får rejsende tilsendt en personlig 'breakup førstehjælpskasse', før deres rejse.
- Hver førstehjælpskasse vil være forskellig, alt efter hvilken historie vores kunde har, siger Chung.
Kvinde forladt ved alteret – det lod hun sig ikke knække af
Appen kan bruges både på engelsk og kinesisk. Den er tilgængelig på iOS og vil senere blive klar til Android.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.