Ny skat: Her bliver badeferien dyrere

Endnu en charter-destination indfører nu turistskat. Denne gang er det Algarvekysten, som vil hive flere knaster ud af feriegæsterne

Det bliver snart dyrere at besøge Portugals populære charterdestination Algarve. Foto: Colourbox
Det bliver snart dyrere at besøge Portugals populære charterdestination Algarve. Foto: Colourbox

Grækenland, Mallorca og Ibiza har allerede gjort det. På De Kanariske Øer har de truet med at gøre det til efteråret. Og nu vil også Portugals Algarvekyst indføre en særlig turistskat.

Det betyder, at det kan blive en del dyrere at dase på den 200 kilometer lange sydportugisiske kystlinje og sippe vinho verde i solnedgangen på en af de mange fiskerestauranter.

Det skriver Daily Express.

Hvornår skatten bliver indført, og hvor meget turisterne kommer til at punge ud med, har de endnu ikke besluttet. Præsidenten for sammenslutningen af borgmestre på Algarvekysten, Jorge Botelho, har ifølge mediet Portugal Resident dog udtalt, at det vil blive nogenlunde det samme beløb, som turister skal betale andre steder i landet.

I hovedstaden Lissabon og i portvinsmekkaet Porto er der nemlig allerede en turistskat på 1-2 Euro per overnatning, så det bliver sandsynligvis i den størrelsesorden.

I de to byer er der et maksbeløb, man kan komme til at betale, men om det også bliver sådan på Algarve melder historien ikke noget om. 

Udsigten til at få skattepenge tilbage, har i den grad fået rejselystne danskere til tasterne henover weekenden. Foto: Foto: Niels Jakobsen Ferie - 12. mar. 2018 - kl. 15:54 Kæmpe ferie-boom i weekenden: Årsopgørelse har fået danskerne i rejsehumør

Vrede hotelejere: Skyder sig selv i foden
Da skatterne blev indført i Lissabon og Porto, blev det modtaget med stor skepsis fra turistbranchen, og beslutningen har da også fået hotelejerne i Algarve-regionen op i det røde felt.

Hotelejerforeningen Aheta har anklaget politikerne for at være ufølsomme og for, at de 'skyder sig selv i foden'. De har endda truet med at gå rettens vej for at få stoppet den nye turistskat. 

- Aheta fordømmer og ærgrer sig dybt over vedtagelsen af en pseudoskat, som bliver pålagt turister, der holder ferie på Algarve-kysten, siger en talsmand for foreningen ifølge Daily Express.

De ekstra penge, politikerne vil hive ud af turisterne, skal blandt andet gå til gratis parkering, forbedret sikkerhed og til at støtte det lokale handelsliv. 

2017 var ifølge Portugal Resident et rekordår for turismen på Algarve-kysten. Aldrig før har så mange turister ferieret på den portugisiske sydkyst. 8,7 millioner passagerer var igennem lufthavnen Faro i 2017. Det er over en million flere end i 2016.

Se også: Hackerne lurer i kulissen: Pas på gratis wifi på ferien

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere