Sommerferien nærmer sig sin afslutning for mange danskere, men det er langtfra slut med at sejle gratis med færge.
Ordningen, der af sat i søen af politikerne på Christiansborg for at hjælpe turistsektoren, ændrer sig blot en smule, så nogle færgeruter ryger ud, og nye kommer til.
Blandt de nye gratisruter er for eksempel Hou-Sælvig, Snaptun-Endelave og Barsø Landing-Barsø.
Du kan se en samlet oversigt over de mange gratis færgeruter ved at trykke på dette link, hvor der også er datoer for afgange.
Tjek ugedagen!
Ordningen med de gratis færgeruter i Danmark gælder i juli, august og september.
En betingelse for at lade pengepungen blive i lommen er, at du enten er gående, cykling eller bilist med et handicapparkeringskort.
På nogle ruter er der gratis billetter på alle ugens dage, mens andre kræver betaling i weekenden eller udvalgte dage.
For eksempel skriver Molslinjen i en pressemeddelelse, at de udvider deres gratisruter fra kun at gælde i midtugen til at gælde alle hverdage.
- Der har været stor efterspørgsel efter de gratis ture, men ikke større efterspørgsel end at vi nu kan udvide ordningen til alle ugens hverdage, siger Jesper Skovgaard, der er kommerciel direktør ved Molslinjen.
53 færger tilmeldte sig i første omgang sommerpakken, der blev vedtaget i juni.