Nyt coronakrav: Ingen rutsjebane-fotos uden mundbind

Forlystelsesparken Disney World har indført skrappe coronakrav for at holde virussen ude. Florida er i øjeblikket er hårdt ramt

Tivoli i København er tyet til smartphones for at undgå lange køer i disse coronatider. Video/redigering: Rasmus Flindt/Kristian Hansen

Nul fotos til familiealbummet, hvis du ikke følger myndighedernes anvisninger og bærer mundbind.

Det er beskeden til rutsjebaneglade gæster i Disney World i Florida, der denne weekend åbnede i skyggen af en kedelig rekord: Fredag registrerede statens myndigheder nemlig over 15.000 nye tilfælde af coronasmitte, hvilket var rekord for et enkelt døgn.

Det skriver CNN Travel.

Forlystelsesparken Disney World genåbnede denne weekend med krav om, at alle gæster bærer mundbind – også i rutsjebanen. Foto: Gregg Newton/AFP
Forlystelsesparken Disney World genåbnede denne weekend med krav om, at alle gæster bærer mundbind – også i rutsjebanen. Foto: Gregg Newton/AFP
 

Kravet om mundbind er blot en af de nye coronaregler, som forlystelsesparken har indført i håbet om at holde den virus ude, der hærger resten af staten.

Alene i Orange County, som parken ligger i, måtte 553 coronapatienter eksempelvis indlægges søndag.

Se også: Skal du til Grækenland? Nye rejserestriktioner kan være på vej

Ifølge CNN Travel har situationen fået parken til at sidestille det at køre i rutsjebane uden mundbind med andre former for usikker opførsel, der normalt straffes med tilbageholdelse af rutsjebane-fotos.

Derudover har Disney World indført krav om øget social distance blandt gæsterne, ligesom alle vil få deres helbred screenet ved indgangen.

Parkens samaritter vil også prompte udvise gæster fra parken, hvis de møder op hos dem med coronasymptomer, skriver mediet.

Forlystelsen Dæmonen i Tivoli i København onsdag den 8. juli 2020. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Samfund - 11. jul. 2020 - kl. 10:09 Stadig lang kø i forlystelsesparker

Se også: Hagl prygler fly: - Jeg troede, det var Dødsstjernen

42 kommentarer
Vis kommentarer