Nyt laserangreb på fly: Frygter for passagerers sikkerhed

Et British Airways fly på vej mod Heathrow lufthavn blev angrebet med laser mandag aften – det er det andet angreb inden for ti dage

Et lignende laserangreb skete den 14. februar, hvor et Virgin Atlantic-fly på vej mod New York måtte vende om og lande i Heathrow. (Foto: Flickr/Patrick Cardinal)
Et lignende laserangreb skete den 14. februar, hvor et Virgin Atlantic-fly på vej mod New York måtte vende om og lande i Heathrow. (Foto: Flickr/Patrick Cardinal)

Mandag aften måtte kaptajnen på et British Airways-fly fra Amsterdam lave en udfordrende landing i Heathrow Lufthavn. Ifølge Daily Mail blev kaptajnen blændet af en kraftig laser kun få sekunder før landing. Trods laseren formåede piloterne heldigvis at udføre en sikker landing, og nu begynder Scotland Yard, hovedkvarteret for London Metropolitan Police, en undersøgelse af hændelsen.

Se også: De 6 bedste steder at rejse til i påsken  

Frygter for passagerernes sikkerhed

Ifølge avisen er der nu stor bekymring for passagerernes sikkerhed i flytrafikken omkring Heathrow Lufthavn. Mandagens angreb er nemlig angreb nummer to på bare ti dage. Den 14. februar oplevede et Virgin Atlantic-fly på vej mod New York samme blændende lys, som der blev oplevet mandag aften.

Da det blev tydeligt, at andenpiloten var blevet slemt blændet af laseren, måtte flyet vende om og nødlande, så andenpiloten kunne blive kørt på hospitalet. Også dette angreb skete omkring Heathrow. Avisen skriver, at lydoptagelser fra flyet afslører, at angrebet skete 9,5 til 11 kilometer vest for Heathrow Lufthavn.

Se også: Lufthavnshunds særlige job redder liv  

'Utroligt farligt'

Også generalsekretæren for British Airline Pilots Association (Balpa), Jim McAuslan, har reageret på laserangrebene efter hændelsen den 14. februar. Generalsekretæren fremhæver faren ved laserangreb til Daily Mail i forbindelse med angrebet på Virgin Atlantic flyet.

– Det er utroligt farligt at vende lasere mod fly. Det sætter flyet, mandskabet og passagererne i unødvendig fare. Moderne lasere er i stand til at blænde. De er i hvert fald enormt distraherende, og kan blænde piloterne på de mest kritiske tidspunkter under rejsen, siger han til avisen.

Se også: Få timer fra Danmark: Oplev skiløb i verdensklasse

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere