Nyt om sex-stunt på fly: Manden var sin gravide forlovede utro

Et britisk par havde sex blandt alle medpassagerne. Nu viser det sig, at manden havde en højgravid forlovet ventende derhjemme

Et par havde sex på et fly til Ibiza torsdag. Nu viser det sig, at manden har en højgravide forlovet derhjemme
Følg Ferie

Mange kender måske eller kan i hvert fald forestille sig chokket og den enorme sorg, der rammer, hvis man bliver snydt af den, man elsker.

Forestil dig så, at du ikke bare bliver snydt af din elskede, men at han/hun er dig utro midt mellem adskillige medpassagerer på et fly til Ibiza, og at stuntet derefter går viralt i hele verden.

Det er, hvad der skete for den 25-årige Jenna Ross.

Par går amok i fly: 'Er der nogen, der har noget gummi?'

En video, der viser et britisk par, som ikke kunne holde fingrene fra hinanden i et Ryanair-fly til Ibiza, er i de seneste dage gået viralt.

På videoen kan man se en lyshåret kvinde sætte sig overskrævs på en mand, mens hun gnider sig op af ham.

- Jeg hørte dem tale om det (sex red.), men jeg troede, at de jokede. Manden råbte: 'Er der nogen, der har noget gummi?, fortalte 21-årige Kieran Williams, som filmede episoden, til dailystar.co.uk efterfølgende.

På billederne var det godt nok ikke til at se, om parret havde sex, men ifølge Kieran Williams tog begge to bukserne af og fuldførte seancen.

Tilfældig kvinde
Nu viser det sig, at manden på videoen er den 31-årige Shaun Edmondson, og at kvinden på ingen måde var hans kæreste.

Shaun er nemlig forlovet med 25-årige Jenna Ross, som sad højgravid derhjemme, da videoen af hendes forlovede sammen med en anden kvinde gik viralt.

Det skriver The Sun.

- Han (Shaun, red.) er kendt som lidt af en kvindebedårer. Det er bare en tilfældig kvinde, han er sammen med på. De kendte ikke hinanden inden, fortæller en af hans venner ifølge The Sun.

- Shaun og Jenna skal giftes snart, men det stopper ham tydeligvis ikke. Han virker ikke synderligt mærket af, at han lod sin seks-måneder gravide forlovede være derhjemme, mens han hyggede sig med tilfældige fremmede, fortsætter vennen.

Sammen i seks år
Ifølge The Sun har Shaun og Jenna været sammen i seks år, og Jenna er rasende over hans opførsel.

Om parret stadig skal giftes er uvist, men mon ikke det kræver en helt ekstraordinær undskyldning, hvis han skal gøre sig håb om at blive tilgivet.

Jenna er dog ikke den eneste, som Shaun skal bede om tilgivelse hos. Også Ryanair var efterfølgende ude og kommentere hændelsen:

  - Vi tillader ikke upassende adfærd blandt vores passagerer, og passagerer som agerer på en uacceptabel måde, kan se frem til yderligere sanktioner, udtalte en talsmand for flyselskabet.

En strømkontakt var måske årsag til flykaos i London

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.