Øboere kastede flasker og sten efter krydstogtskib

Politiet måtte bruge tåregas, da en gruppe mennesker ville forhindre passagerer fra et krydstogtskib i at gå i land

En gruppe demonstranter på øen Réunion protesterede mod et krydstogtskib, hvor passagererne ikke var testet for coronavirus, før de gik i land. Det førte i går til sammenstød med politiet. Foto: Richard Bouhet / AFP
En gruppe demonstranter på øen Réunion protesterede mod et krydstogtskib, hvor passagererne ikke var testet for coronavirus, før de gik i land. Det førte i går til sammenstød med politiet. Foto: Richard Bouhet / AFP

Politiet måtte bruge tåregas, da en gruppe mennesker på øen Réunion ville forhindre passagerer fra et krydstogtskib i at gå i land.

Krydstogtsskibet var allerede blevet afvist af myndighederne i Madagaskar på grund af coronafrygt og derfor var beboerne på Réunion i det Indiske Ocean også bange for, at der var passagerer ombord, som var smittet.

Hændelsen skete kun nogle timer efter, at der havde været sammenstød mellem politi og demonstranter ved lufthavnen i Martinique, også et fransk oversøiske territorium ligesom Réunion. Demonstranterne krævede strengere kontrol med nyankomne til øen på grund af frygt for spredning af coronavirus. Det skriver AFP.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Franske politimænd foran krydstogtskibet Sun Princess.  Foto: Richard Bouchet / AFP
Franske politimænd foran krydstogtskibet Sun Princess. Foto: Richard Bouchet / AFP

MSC Meraviglia er blevet afvist fra to havne i Caribien, fordi myndighederne frygter, at en medarbejder med influenza har coronavirus. Foto: Bernard Biger STX France Ferie - 26. feb. 2020 - kl. 16:57 Havne afviser krydstogtskib: Medarbejder har influenza

Kastede flasker og sten
Tidligt søndag morgen lagde krydstogtskibet Sun Princess, som er ejet af Princess Cruises, til kaj ved øen Réunion med 2000 passagerer ombord.

Her forsøgte de lokale at forhindre passagererne i at forlade havnen, hvilket resulterede i, at politiet måtte bryde ind. Demonstranterne kastede småsten og flasker efter sikkerhedsstyrkerne, som gav igen med tåregas.

På det tidspunkt havde 300 passagerer allerede forladt havnen med bus eller taxa.

- Vi er selvfølgelig ikke imod, at der ankommer turister. De er nødvendige for udviklingen af vores økonomi. Vi vil bare være sikre på, at der ikke er nogen risiko for, at coronavirus spreder sig, siger demonstranten Yannis Latchimy til AFP.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det kom til sammenstød mellem demonstranter og politi, da en gruppe beboere på øen Réunion protesterede mod, at passagerer fra et krydstogtskib kunne gå i land uden at få målt deres temperatur. Foto: Richard Bouhet / AFP
Det kom til sammenstød mellem demonstranter og politi, da en gruppe beboere på øen Réunion protesterede mod, at passagerer fra et krydstogtskib kunne gå i land uden at få målt deres temperatur. Foto: Richard Bouhet / AFP

Se også: Vil have erstatning: Overvågningskamera pegede ind i kahyt

Delte masker ud
En person fra de regionale sundhedsmyndigheder var ifølge AFP tilstede på havnen, hvor han uddelte mundbind og oplysningsfoldere til passagererne. Men ingen passagerer fik taget deres temperatur.

- Vi ved ikke, om de her mennesker er syge. De er ikke testet. Det er farligt, siger Latchimy.

Krydstogtskibet blev afvist af myndighederne i Madagaskar, fordi der endnu ikke var gået 14 dage fra skibet havde forladt Thailand, hvor der er været flere tilfælde af smitte med coronavirus. Inkubationstiden på coronavirus er op til 14 dage.

Søndag aften forlod krydstogtskibet Réunion for at rejse videre til Mauritius.

18 kommentarer
Vis kommentarer