Annoncørbetalt - Østrigs Turistbureau

Østrigs bjerge venter: Kom ind i guldgravernes gamle tunneller

Guldgravernes gamle tunneller fører i dag dybt ind i bjerget til huler med helbredende kræfter

Her ses de gamle togvogne, der kørte ind i minen efter guld. Foto: www.gastein.com
Her ses de gamle togvogne, der kørte ind i minen efter guld. Foto: www.gastein.com

Det var jagten på guld, der startede det.

Bjergene i området ved Gastein i Østrig har nemlig siden middelalderen været kendt som Europas guldkammer, hvor folk gennem århundreder har fundet og udvundet guld.

Så i 1940'erne besluttede man sig for at grave en flere kilometer lang minetunnel ind i bjerget Radhausberg i håb om at finde guldåren. Guldgraverne borede og hakkede sig gennem sten og klipper, men guldet var der ikke.

Det termiske vand, der findes til overflod i området, havde gennem tiden skyllet guldet væk inde i bjerget, og tilbage var kun de hulrum, vandet havde efterladt.

Det er det, man kalder held i uheld, for siden da har man fundet ud af, at hulerne i bjerget har helbredende kræfter: Bjergets varme, den høje luftfugtighed og den naturlige forekomst af radongas har nemlig tilsyneladende helbredende effekter på folk med gigt og smerter i led og muskler, lige som det kan styrke immunforsvaret. Af samme årsag er ophold i hulerne anerkendt som behandlingsform af det østrigske og tyske sundhedsvæsen.

Kører ind i vogne
Turen ind i bjerget foregår dengang som i dag i små minevogne(dog væsentligt mere behagelige vogne i nutidens version), hvor man køres et par kilometer ind i det 2600 meter høje bjerg i Böckstein. Temperaturen inde i bjerget ligger på mellem 37 og 41,5 grader med en luftfugtighed mellem 70 og 100 procent.

Opholdet i hulerne virker efter sigende anti-inflammatorisk og undersøgelser har da også vist, at ophold i hulerne kan have en smertestillende effekt og hæmme betændelsestilstande,

Af samme årsag tager tusindvis af folk hvert år til hulerne, hvor de lader bjerget udfører sin helende effekt på deres ømme kroppe.

Berømt kurområde
Som nævnt vælter varmt termisk vand bogstaveligt op af undergrunden i Gastein, hvorfor området i århundreder har været kendt som kurområde. Her er termalbade, dampbade og wellness-oplevelser blevet en livsstil. Mest berømt af de tre byer i Gasteindalen er nok byen Bad Gastein.

Varmt vand vælter op af undergrunden i Gastein, hvorfor der er masser af pools både inden- og udendørs. Foto: Gasteinertal Tourismus GmbH, minecreative & Marktl
Varmt vand vælter op af undergrunden i Gastein, hvorfor der er masser af pools både inden- og udendørs. Foto: Gasteinertal Tourismus GmbH, minecreative & Marktl

Med bjergtoppe, der overstiger tre tusinde meter-mærket og går helt op til gletscherzonen i nationalparken Hohe Tauern, er Bad Gastein ikke kun kendt som Alpernes Monte Carlo, men også et paradis for sportsentusiaster. Her er mange muligheder for sportsaktiviteter som cykling eller vandreture og naturligvis ski om vinteren. Mest oplagt om sommeren er nok vandreture, hvor udsigten over Alpetoppene er fantastisk.

Europas længste hængebro
Så før eller efter du kaster dig ud i Garsteins mange wellness oplevelser, er det oplagt at tage vandrestøvlerne på og bevæge dig op i bjergene. Via gondoler kan du hurtigt komme op til bjergstationen, der ligger i knap 2200 meters højde, hvor der er mange afmærkede vandrestier.

Hvis ikke du lider af højdeskræk -  eller har lyst til at udfordre den - kan du også vove sig en tur over Europas længste hængebro ved bjerget Stubnerkogel i den sydligste del af Gasteindalen. Direkte forbundet til den øverste bjergstation ved gondolen venter der nemlig en 140 meter lang hængebro, der er gangbar året rundt. Man bør ikke være bange selv, hvis vinden får kablerne til at vibrere en anelse, da konstruktionen er meget sikker. Gittergulvet og udsigtshegnet tillader en enestående udsigt 28 meter over jorden.

Europas længste hængebro ses i baggrunden. Foto:Gasteiner Bergbahnen AG
Europas længste hængebro ses i baggrunden. Foto:Gasteiner Bergbahnen AG

600 km vandrestier
Særligt i sensommeren er klimaet meget behagelig i Gastein, hvor den friske og klare bjergluft gør området særdeles velegnet til vandreture. Her er ikke for varmt til lange ture i bjergene, men heller ikke koldt, når det bliver aften.
Der er over 600 km vandrestier i bjergene. Foto: Gasteinertal Tourismus GmbH, Krug
Der er over 600 km vandrestier i bjergene. Foto: Gasteinertal Tourismus GmbH, Krug

Området er en del af Europas største nationalpark Hohe Tauern, hvor du finder 600 kilometer vandrestier i et fuldstændig uberørt og intakt naturparadis. På turene kan du bl.a. se murmeldyr mellem rhododendron og de ældste stenfyr i hele Østrig.

På vandreturene kan du også tage en pause ved en af de smukke spejlsøer i bjergene og nyde livet, inden du vender tilbage til det varme vand i dalen og måske en tur mere ind i bjergets helbredende huler.

Gastein-dalen byder på en helt fantastisk natur, og der er et væld af muligheder for aktiv ferie og afslapning både oppe på bjerget og nede i dalen. Bliv inspireret her:

 

 


Artiklen er sponseret af Østrigs Turistbureau, der sætter fokus på muligheden for at holde ferie i Gastein

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere