Officielt: Norwegian lukker direkte ruter til USA

Flyselskabet lukker i vinterprogrammet de direkte ruter fra København til New York JFK, Los Angeles og Fort Lauderdale

Når vinteren begynder, kan du ikke længere flyve direkte til USA med et Norwegian-fly. Ruterne spares væk. Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix
Når vinteren begynder, kan du ikke længere flyve direkte til USA med et Norwegian-fly. Ruterne spares væk. Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix

Man kan til vinter ikke længere flyve direkte med Norwegian fra København til USA. Det norske flyselskab har lukket deres ruter fra København til New York JFK, Los Angeles og Fort Lauderdale.

Det skriver mediet check-in.dk.

- Vinterlukningerne er en del af 'Fokus 2019'-programmet, hvor vi blandt andet fokuserer på de ruter, der giver overskud. Det betyder, at vi har været igennem ruteudbuddet med en tættekam for at se, hvilke ruter der bidrager med det, de skal, siger Norwegians danske kommunikationschef, Andreas Hjørnholm, til mediet.

Se også: Flyselskab siger undskyld: Sendte 14-årige Anton med forkert fly

Farvel til ugentlige afgange
Skruer vi tiden tilbage til sidste vinter, kunne man med Norwegian to gange om ugen flyve både direkte fra København til Los Angeles og direkte fra København til Fort Lauderdale.

Ruten fra Danmark til New York JFK havde det meste af vinteren fire ugentlige afgange - dog undtaget februar, hvor der kun var en enkelt ugentlig afgang, samt marts, hvor der var to ugentlige.

Men de ruter findes altså ikke længere den kommende vinter.

Ifølge mediet check-in.dk skal en del af årsagen til, at afgangene sløjfes, findes i, at der har været udfordringer med motorerne på selskabets store Boeing 787 Dreamliner-fly. De slides hurtigere end beregnet, skriver mediet.

Til Ekstra Bladet oplyser Andreas Hjørnholm, at det stadig vil være muligt at flyve med Norwegian fra København til USA i vinterperioden.

'Det kræver bare en enkelt mellemlanding i f.eks. Oslo eller London,' oplyser han.

Se også: SAS langt nede på listen: Her er verdens bedste flyselskaber

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere