Opfør dig ordentligt - og få ekstra benplads

Nu kan du blive belønnet med bonusser, hvis du er en høflig flypassager

Vær flink, og få gratis mere benplads, lyder konceptet hos flyselskab. Foto: PR
Vær flink, og få gratis mere benplads, lyder konceptet hos flyselskab. Foto: PR

Hvis du i fremtiden skal med flyselskabet Monarch Airlines, må du hellere opføre dig ordentligt.

Det vil vi generelt opfordre folk til at gøre i alle henseender, men lige præcis hos Monarch Airlines kan det ligefrem vise sig at blive helt indbringende for dig, hvis du opfører dig godt.

Flyselskabet vil belønne passagerer, der gør sig særligt høfligt.

Det skriver Mirror.

Udvalgte kunder får eksempelvis en gratis opgradering af deres siddeplads med 15 procent mere benplads og en besparelse på knap 1.000 kroner.

Se også: Få både dobbeltseng og eget værelse i nye fly

Du skal være flink hele vejen
Det er ikke nok at være flink ved personalet, lige inden du går om bord.

Du skal nemlig også være flink allerede ved booking af billetten for at komme i betragtning til en af de goder, som personalet nu får mulighed for at dele ud.

- Vi bliver ofte beskrevet som en af de flinkere fly- og ferieselskaber, og det er vi stolte af. Vores personale er meget flinkt - nu kan de belønne dem, som giver noget tilbage af samme skuffe, siger Nils Christy, COO ved Monarch, til Mirror og fortsætter:

- Alle får noget ud af høflighed. Flyene letter til tiden, personale og kunder er gladere, og det forbedre rejseoplevelsen for alle, siger han.

Se også: Nu vil de avle spækhuggere til turister

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen