I 2012 døde 43-årige British Airlines-pilot Richard Westgate, som i flere år havde hævdet, at han var blevet forgiftet af den forurenede luft i flykabinerne.
Umiddelbart efter begyndte en retslig undersøgelse for at fastslå dødsårsagen, og i den efterfølgende rapport, der blev offentliggjort i 2015, blev det for første gang nogensinde anerkendt, at fænonemet 'aero-toxic syndrome' kan være årsag til helbredsproblemer samt dødsfald blandt piloter og kabinepersonale.
Siden da har der dog ikke været meget snak om fænomenet, og det har nu fået en gruppe tidligere flyansatte, der har opgivet at måtte arbejde på grund af symptomer på sygdommen, og som har dannet kampagnegruppen 'Aerotoxic Association', til at kræve en offentlig undersøgelse, der fastslår generne fra flykabinernes skadelige dampe.
Det skriver The Telegraph.
Ifølge kampagnegruppen er 'aero-toxic syndrome' udover dødsfald og helbredsproblemer også årsag til flere fly-ulykker, da piloter og kabinepersonale kan blive ramt af alt fra hovedpiner og svimmelhed til vejrtrækningsproblemer og synshæmmelser.
15-årig fik bihulebetændelse på ferien: Nu har han mistet synet
Kræver uafhængig domstol tager stilling
Ifølge kampagnegruppen selv er de blevet kontaktet af omtrent 2500 potentielle 'ofre' for de skadelige dampe i flykabinerne, og derfor kræver de, at en uafhængig undersøgelse bliver sat i værk i Den Internationale Domstol (Verdensretten) i byen Haag i Holland, så der kan findes en løsning på problemet.
- Problemet med passagerer og flypersonale, der bliver udsat for giftige gasser, har været kendt siden 1950'erne, og der har været opsigtsvækkende beviser, der understøtter sammenhængen mellem det at være udsat for gasserne på flyet og kronisk sygdom, siger John Hoyte, stifter af gruppen til The Telegraph og fortsætter:
- På trods af dette har industrien, myndighederne og øvrige lovgivningsmæssige kræfter endnu ikke gjort noget for at beskytte offentligheden.
Flydæk eksploderede: Mand mister begge ben
Sådan opstår gasserne
Den giftige luft i kabinen opstår angiveligt, når der er fejl i de systemer, der skal sørge for frisk luft i kabinen.
Det betyder nemlig, at den friske luft bliver blandet med udstødningsgasser og oliedampe fra flyets motorer, og medfører dermed - ifølge retsmedicineren i rapporten fra 2015 - en dødelig blanding af mikroskopiske organiske svovl- og fosforpartikler, der indåndes og forårsager varige skader.
Kampagnegruppen, Aerotoxic Association, blev stiftet i 2007 i håbet om at dele viden om gasserne, og på den måde forhindre yderligere helbredsproblemer og i værste fald dødsfald.
Gruppen er dog flere gange undervejs stødt på hård modstand og kritikere, som mener, at der er tale om konspirationsteorier.
En undersøgelse foretaget af Cranfield University i 2011 fandt da også, at 95 procent af prøverne fra en flykabine ikke målte nogen former for organofosfater, der findes i flammehæmmende tilsætningsstoffer i motorolien og de hydrauliske væsker.
Kvæstet kvinde kørt på hospitalet: Verdens største luftfartøj rev sig løs