Otte turister skadet efter bådulykke i ferieparadis

Båden sejlede ind i nogle sten ved Portugals kyst og sank efterfølgende

Bådulykken skete nær turistparadiset Cascais. Foto: Ben Welsh Premium/Alamy/All Over
Bådulykken skete nær turistparadiset Cascais. Foto: Ben Welsh Premium/Alamy/All Over

Otte turister blev torsdag hastet på hospitalet i Portugal, da en turistbåd forulykkede ved turistparadiset Cascais nær Lissabon.

Det skriver Portugal News.

Ifølge lokale medier sejlede turistbåden rundt ved Portugals kyst, da båden ramte nogle sten og efterfølgende sank.

Der var angiveligt otte finske turister ombord på båden samt to portugisiske ansatte, der alle blev reddet op af vandet med livet i behold.

Både ambulancer, brand- og politibiler mødte ifølge lokale medier talstærkt op under redningsaktionen, men alle ti ofre var dog så skadet, at de blev kørt på hospitalet efter ulykken, der skete torsdag klokken 13.15 lokal tid.

De fleste af dem er angiveligt sluppet med mindre skrammer, men nogle af dem havde dog den mere alvorlige tilstand hypotermi, hvor kropstemperaturen bliver nedkølet til under 35 grader.

Turistbåden var efter sigende en delvist oppustet båd, og derfor kæntrede den ved sammenstødet med stenene.

En 21-årig mand slap væk med livet i behold, selvom han i fuldskab sprang ned til tre krokodiller. Arkivfoto: René Hedegaard Ferie Tre krokodiller river armen af fuld turist